Spring til indhold
Hjem » Gode samtale-emner til første date

Gode samtale-emner til første date

Gode ideer til samtale-emner til første date

Ønsker du at undgå for meget akavet tavshed på en første date, er det en god idé at overveje et par samtale-emner på forhånd, og inspiration til sådanne får du i artiklen her. 

En frygt, som rigtig mange datende singler har, er pinlig og akavet tavshed på første dates. 

Hos Datinghelp.dk er vores umiddelbart opfordring, at du ikke fokuserer for meget på denne frygt, da det vil kunne have en uhensigtsmæssig selvforstærkende effekt.

Derudover er en anbefaling fra vores side, at du gør dit hjemmearbejde og forbereder et par go-to-emner, som de fleste vil kunne snakke om. 

Hvis du fornemmer, at snakken er ved at dø ud på en date, og du kan mærke den akavede tavshed er ved at forberede sig på sin entré, kan du holde denne for døren ved at tage hul på dine forberedte emner.

I de kommende afsnit vil du få inspiration til, hvilke emner de fleste vil kunne snakke om på en første date. 

Drømme

Ethvert menneske har ambitioner og drømme, hvorfor spørgsmålet “hvilke ambitioner og drømme har du i livet?” plejer at være ganske fornuftigt på en første date, og det af flere grunde.

Først og fremmest er spørgsmålet af en karakter, som stort set alle kan svare på, hvorfor det holder den akavede tavshed på afstand, men derudover giver spørgsmålet også interessant indsigt om ens date.

Hvad man drømmer om, siger nemlig rigtig meget om, hvilken type menneske man er, og hvilket værdisæt man har. 

Spørgsmålet vil med andre ord derfor gøre dig klogere på, hvorvidt din dates personlighed er af en type, der tiltaler dig. 

“Hvem var du i folkeskolen?”

Hvem var du i folkeskolen?

Hvis du har hørt Christian Fuhlendorffs podcast “Hva’ Så?”, vil du vide, at han spørger rigtig mange af sine podcast-gæster om, hvilken type de var i folkeskolen.

Når Fuhlendorff optager podcast, er han ikke på date, men ikke desto mindre stiller han en række spørgsmål, som sagtens også kan stilles på en første date, hvor særligt “hvilken type var du i folkeskolen?” er oplagt i vores øjne.

Med dette spørgsmål giver du nemlig dels din date mulighed for at sætte ord på sin fortid, men også sin udvikling.

Det er nemlig sandsynligt, at din date vil forhold sig til sit nutidige jeg kontra det jeg, som vedkommende var i folkeskolen.

Ydermere er det realistisk, at spørgsmålet inspirerer din date til at fortælle spændende og sjove anekdoter fra folkeskoletiden.

“Hvilke hobbyer har du?”

Hvilke hobbyer man har, siger meget om en som person. Derfor er dette også et rigtig fint emne på en første date.

En yderligere årsag hertil er, at man ofte er passioneret omkring sine hobbyer, hvorfor din date stensikkert vil blive ramt af en fortælleglæde, når vedkommende får lov at fortælle om sine passioner.

Der er også en rigtig god chance for, at du og din date deler en række hobbyer, og ved at spore snakken ind på hobbyer, vil I sandsynligvis blive bevidste om, hvis I har en masse fællesreferencer, hvilket på ingen måde er hæmmende i forhold til at udvikle en stærk relation.

Yndlingssang og -film

Yndlingssang og -film

Musik og film er så udbredte kulturelle fænomener, at selvom alle ikke nødvendigvis er dybt passionerede omkring hverken det ene eller andet, så har langt de fleste en yndlingssang og -film.

Alene af den grund er spørgsmål herom fornuftige på første dates.

En yderligere årsag til, at sådanne spørgsmål er fornuftige er, at der ofte kan knytte sig spændende, personlige historier omkring valget af yndlingssang og -film.

Hvis jeg skal tage udgangspunkt i mig selv, så er min yndlingssang “Solkongen” med Minds of the 99, og det er den, fordi den minder mig om en fantastisk Roskilde Festival, hvor jeg i løbet af en uge oplevede mere, grinte mere og reflekterede over mere, end jeg normalt gør på en helt måned. 

Med andre ord kan spørgsmål omkring en persons yndlingssang og -film altså føre til personlige fortællinger om særlige oplevelser. 

“Hvad får dig i godt humør?”

Spørgsmålet “hvad får dig i godt humør?” er rigtig godt at stille på en første date af flere årsager.

Dels er det et dejligt åbent spørgsmål, som alle kan svare på, men derudover er det også værdifuld viden, hvis du nu synes, at din date er lidt sød. 

Viser dette sig at være tilfældet, er det jo meget godt at vide, hvordan du får vedkommende i godt humør.

I forlængelse af det omtalte spørgsmål kan du også spørge om, hvad der får din date i dårligt humør. 

Også dette er ganske værdifuldt at opnå indsigt i, så du kan undgå at tilegne dig nogle uvaner, som vil pirre arrigskaben hos din date.

Med henblik på at kunne give dig et overblik over de bedste datingsider har vi oprettet os på mere end 20 forskellige datingtjenester og testet disse dybdegående.

I vores vurdering af de forskellige datingtjenester har vi særligt lagt vægt på følgende parametre:

  1. Brugervenlighed
  2. Funktioner
  3. Seriøsitet
  4. Aktivitetsniveau
  5. Priser
  6. Sikkerhed

For hver datingtjeneste, vi har testet gælder det, at vi – i forhold til de seks ovenstående parametre – har givet individuelle karakterer fra 0 til 10.

Ligeledes gælder det, at vi har givet samtlige datingtjenester, vi har testet, en samlet karakter. Denne karakter vil altid være et udtryk for gennemsnittet af de individuelle karakterer.

Nedenfor fremgår de samlede karakterer for de datingsider, vi anser som værende de bedste. Ønsker du at se de individuelle karakterer for de enkelte sider, skal du klikke dig ind på anmeldelserne af disse.

Foruden vores egne konkrete erfaringer med de enkelte datingsider har vi – i forhold til vores bedømmelse – også inddraget førstehåndsberetninger fra andre. Det være sig blandt andet via anmeldelser på Trustpilot og deslige.