Seniordating ❤️
De 8 bedste datingsider for seniorer
Selvom man har rundet et halvt århundrede, er det ikke for sent at finde kærligheden – slet ikke hvis man benytter en af de mange datingsider henvendt seniorer.
På denne side finder du en oversigt over de senior-datingsider, som vi mener, er de absolut bedste til singler på 50+.
Vi gør opmærksom på, at der optræder sponsorerede links her på siden.
Senior.dk
Danmark største mødested for seniorer
Senior.dk betegner sig selv som både en datingside og et mødested for seniorer. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er alle på siden, som leder efter en kæreste – du kan nemlig også oprette dig på Senior.dk med henblik på at finde nye venner.
Uanset hvad dine intentioner måtte være, er Senior.dk det oplagte valg, hvis du som 50+ ønsker at komme i kontakt med jævnaldrende på nettet.
Med sine omkring 120.000 brugere er Senior.dk nemlig indiskutabelt det førende danske senior dating-site.
Vi kan tilmed berette om, at brugerne ikke ligger på den lade side; aktivitetsniveauet på platformen er nemlig dejligt højt, hvad enten det er i form af debatter i forrummet, hyggesnak i chatten eller via de mange brugeroprettede begivenheder.
Foruden det høje aktivitetsniveau bør Senior.dk roses for sin veludviklede brugerflade, der er dejligt brugervenlig, hvilket betyder, at selvom du ikke nødvendigvis tilbringer meget tid foran en computer, så vil du lynhurtigt lære at navigere rundt på Senior.dk og finde de funktioner, du har brug for.
Sidst, men ikke mindst skal Senior.dk have kredit for deres kundeservice-indsats, som roses af adskillige brugere på Trustpilot.
Det gode
- Kun for singler på 50 og over
- Brugervenlig datingside
- Mange aktive brugere
- Rigtig god kundeservice
- Oprettelse er gratis og nem
Det dårlige
- Inaktive profiler på siden
Singles50
Stor datingside for seriøse singler
Er du senior og seriøs omkring din søgen efter en partner, er Singles50 et fint sted at oprette sig. Siden er nemlig yderst brugervenlig, og selvom du ikke bliver overrumplet af revolutionerende funktioner på platformen, finder du alligevel de mest nødvendige værktøjer og lidt til.
Hvis du ikke ønsker at gøre alt det hårde arbejde selv i forhold til at finde potentielle partnere, er der hjælp at hente hos Singles50.dk. Her kan du nemlig – på baggrund af en test angående din personlighed og dine krav til en potentiel partner – få præsenteret en lang række partnerforslag. Partnerforslagene er personer, som Singles50’s veludviklede matchalgoritme vurderer, du vil passe særligt godt med.
Som bemærket byder Singles50 på de værktøjer, der er nødvendige for at finde en kæreste, og lidt til, og en af de funktioner, som vi er særligt begejstrede for, at platformen byder på, er muligheden for at foretage videoopkald.
Via denne funktion kan du både se og tale med de andre brugere, hvilket er super nyttigt. Et videoopkald plejer nemlig at give en god antydning af, hvorvidt man har kemi med et andet menneske eller ej.
Priserne for et betalt medlemskab hos Singles50 er i den høje ende, men til gengæld får du adgang til en moderne, brugervenlig og velfungerende platform, som med stor sandsynlighed kan hjælpe dig med at komme i kontakt med andre seriøse singler på din alder.
Vær opmærksom på, at navnet ‘Singles50’ er en smule misvisende, for singler helt ned til 40 år er også velkomne på siden.
Det gode
- Oprettelsen er gratis
- Du kan foretage videoopkald
- Få unikke partnerforslag
- Platformen er brugervenlig og simpel
Det dårlige
- Priser i den høje ende
50plusmatch
Datingside og socialt medie for seniorer
50plusmatch er en datingside målrettet singler over 50 år, og selvom siden kunne trænge til en opdatering visuelt, hvis du spørger os, er motoren bag mere end i orden.
Med andre ord mener vi altså, at sitet byder på en rigtig fin brugeroplevelse samt nogle fine funktioner, der bidrager til at gøre online dating både sjovt og effektivt.
Hos 50plusmatch handler det som udgangspunkt om at finde kærligheden, men siden benyttes også som et socialt medie for seniorer.
På platformen finder du blandt andet et feed, som minder meget om det, du muligvis kender fra Facebook. Her kan du blandt andet følge med i, hvad de andre brugere foretager sig.
Derudover er det værd at bemærke, at du på 50plusmatch kan deltage i sjove quizzer, dele beskeder på en virtuel opslagstavle samt se og dele videoer med de andre brugere på siden.
Med omkring 25.000 brugere er 50plusmatch.dk en af de førende senior dating-sider herhjemme målt på antallet af medlemmer. Dog findes der en række sider med endnu flere medlemmer, heriblandt Senior.dk.
Vi har indtryk af, at tonen hos 50plusmatch er rigtig god, hvilket ikke altid er tilfældet, når man begiver sig ud i cyberspace. Der vil naturligvis altid være folk, som burde få mundkurv på, men sammenlignet med mange andre platforme er folk utroligt gode til at tale pænt og høfligt til hinanden hos 50plusmatch.
Det gode
- Mange sjove funktioner
- Ganske brugervenlig
- Seriøse singler
- Fungerer lidt som et social medie
- God tone på tværs af siden
- Venlig og effektiv kundeservice
Det dårlige
- Få brugere på siden
- Lidt uddateret layout
Dating60plus
Seniordating-side for 60+
Dating60plus er en senior-datingside, der sigter efter en målgruppe, der er en anelse ældre end målgrupperne for de datingsider, vi indtil videre har fremhævet og beskrevet.
Den primære målgruppe for Dating60plus er nemlig +60-årige.
Når det er sagt, er det dog værd at bemærke, at platformens deciderede aldersgrænse er 50 år, hvilket vil sige, at du uden problemer kan oprette dig, såfremt du er trådt ind i minimum dit 50. leveår.
Hos Dating60plus handler det primært om at finde kærligheden, men det er faktisk også muligt at benytte siden til at finde nye venner, hvis man ønsker det. Det er dog vores opfattelse, at de fleste benytte tjenesten for at finde en kæreste.
Brugerfladen hos Dating60plus er dejligt overskuelig og nem at navigere rundt på, hvilket giver god mening med tanke på målgruppen, som består af folk, der hverken er vokset op med computer eller internet.
Uanset om du er ny inden for online dating, eller om du har massevis af erfaring med denne disciplin, føler vi os overbeviste om, at du hurtigt vil lære at navigere rundt på Dating60plus, så du let og kvikt kan finde de funktioner, du ønsker at benytte dig af.
Foruden en overskuelig brugerflade bør Dating60plus roses for et ganske veludviklet matchmaking-system, der gør, at du præsenteres for unikke partnerforslag, som en algoritme vurderer, du passer godt sammen med.
Hvis ingen af de foreslåede partnerforslag fanger din interesse, kan du formentlig finde en række interessante profiler via den velfungerende søgefunktion, som Dating60plus også byder på.
Bag Dating60plus står ganske rutinerede udviklere af dating-platforme. Foruden Dating60plus har folkene bag nemlig også kreeret Be2 og Singles50, som du måske kender.
Det gode
- For singler i alderen 60-99 år
- Find kærligheden eller nye venner
- Brugervenlig platform
- Unikke partnerforslag
- Smart videochat-funktion
Det dårlige
- Relativt høje priser
Dating40plus
Datingside med mange brugere over 50
Som navnet antyder, er Dating40plus tiltænkt personer på 40 år og derover. Derfor er denne datingside også oplagt at benytte for seniorer, da en stor del af brugerbasen befinder sig i senior-segmentet.
Hvis du gerne vil holdes lidt i hånden og modtage hjælp til at finde den rigtige partner, er Dating40plus et oplagt valg for dig. På dette datingsite vil du nemlig løbende få vist relevante partnerforslag. Disse partnerforslag vil være profiler, som Dating40plus’ algoritme vurderer, at du passer godt med.
Den primære data, som algoritmen benytter, fodrer du den med, når du opretter en profil. I denne proces skal du nemlig besvare en lang række spørgsmål om dig selv og din drømmepartner.
Dating40plus tilbyder alle brugere på siden at benytte videoopkald som kommunikationsform, hvilket er super fedt! Med et videoopkald vil du nemlig let kunne fornemme, hvorvidt du og den person, du foretager opkaldet med, har kemi.
Anonymitet og diskretion vægtes højt hos Dating40plus, hvorfor det kun er betalende brugere – altså de brugere, som åbenlyst er seriøse omkring at finde en partner – der kan se profilbilleder hos de andre brugere på siden.
Det kan måske lyde lidt irriterende, hvis man nu opretter en gratis profil for at tjekke udvalget af singler, men det er netop for at holde nysgerrige personager væk, at folkene bag Dating40plus har valgt denne strategi.
Det betyder blandt andet, at du ikke behøver frygte, at alle nede i supermarkedet genkender dig fra datingsiden, for det er kun de personer, som selv benytter siden, der kan se dine billeder.
Det gode
- Dating målrettet singler over 40
- Unikke partnerforslag baseret på personlighedstest
- Fokus på anonymitet og sikkerhed
- Mulighed for videoopkald
- Brugervenlig
- Gratis oprettelse
Det dårlige
- Prismodellen giver anledning til misforståelser
- Priser i den høje ende
Dating.dk
Datingside med massevis af brugere – også 50+
Dating.dk er godt nok ikke en decideret senior-datingside, men vi har alligevel valgt at medtage den til vores oversigt over de bedste senior-datingsider, fordi siden er ganske populær hos det ældre segment.
Som senior ved du med sikkerhed, at erfaring er en god ting. Derfor tøver vi aldrig med at anbefale Dating.dk – nærmest uanset hvad man leder efter – fordi det er en yderst velfungerende datingside, som har eksisteret i mere end 25 år.
Selvom Dating.dk er Danmarks ældste datingside, er den på ingen måde gammeldags at se på. Tværtimod har den et dejligt stilrent og moderne udtryk, og så er den tilmed dejligt brugervenlig og let at navigere rundt på.
Foruden at være Danmarks ældste datingside er Dating.dk også Danmarks største datingside.
Derfor er der gode chancer for, at du på Dating.dk kan finde en masse interessante og jævnaldrende datingprofiler, som du kan kontakte. Der er naturligvis også en del yngre brugere på siden, men lad ikke dette være en bekymring, da Dating.dk byder på en velfungerende søgefunktion, hvor et af filtreringsparametrene er ‘alder’. Via søgefunktionen kan du derfor – hvis du ønsker det – få vist alle brugere, der eksempelvis er over 50 år.
Det kan være svært at vurdere en anden person udelukkende ud fra en profiltekst og et profilbillede, og derfor har Dating.dk udviklet en smart match-funktion, som viser dig, hvor godt du passer sammen med de andre brugere på siden. Samme funktion sørger desuden for, at du får vist de mest relevante partnere, når du navigerer rundt på siden.
Det gode
- Brugervenlig datingside
- Massevis af danske singler på siden
- Oprettelse er helt gratis
- Kundeservice i særklasse
- Profilbilleder valideres
Det dårlige
- Mange funktioner kræver betalt medlemskab
Single.dk
Populær datingside med plads til seniorer
Lad os starte med at slå fast, at Single.dk ikke er en decideret senior-datingside, for målgruppen er mere eller mindre alle, der søger en kæreste.
Når vi alligevel har valgt at medtage Single.dk til vores oversigt over de bedste datingsider for ældre, så hænger det sammen med, at Single.dk’s samlede brugerbase er utroligt stor, og at en væsentlig del af denne brugerbase består af seniorer. Derfor vil dine muligheder for at finde kærligheden via Single.dk som senior være ganske fornuftige.
Chancerne forringes i øvrigt ikke ligefrem af, at Single.dk både er en ganske pæn og yderst velfungerende datingside. Der er helt tydeligt gjort en del ud af brugervenligheden, så alle – også de ældre og mindre IT-kyndige – kan finde rundt og benytte funktionerne på siden.
Opretter du dig hos Single.dk, kan du vælge at være anonym, så det kun er de personer, du selv giver tilladelse, som kan se dit profilbillede. Hvis du ikke ønsker, at alle og enhver skal vide, at du er aktiv på en datingside, er denne funktion rigtig fin og smart.
Det gode
- Massevis af aktive brugere
- Brugervenlig
- Nem og hurtig oprettelse
- Tilgængelig som app
- Mulighed for at skjule sit profilbillede
- Profiler gennemgås manuelt
Det dårlige
- Bindingsperiode på minimum 6 måneder
- Du skal betale for de fleste funktioner
- Få søgekriterier
Partner Med Niveau
Seriøs dating for singler, der stiller store krav til en partner
Hos Partner Med Niveau finder du ingen singler, som ikke er yderst dedikerede og seriøse omkring deres søgen efter en kæreste. Derudover finder du næppe nogen, som ikke stiller høje krav til en partner. Partner Med Niveau appellerer nemlig til de veluddannede, karrierebevidste og kræsne typer.
Ifølge folkene bag siden har 65% af brugerne en akademisk baggrund, hvorfor sitet ikke er noget tosset valg, hvis du er på udkig efter et intellektuelt bekendtskab.
Netop fordi det – at have gennemført en lang uddannelse samt have fået godt gang i karrieren – for de flestes vedkommende ikke er noget, der sker midt i 20’erne, har vi valgt at medtage Partner Med Niveau til vores oversigt over de bedste senior-datingsider. En stor del af brugerbasen består nemlig af folk over 40 år.
Hvis og når du opretter dig på Partner Med Niveau, skal du svare på mere end 80 forskellige personlige spørgsmål. Dine svar bliver brugt til at udarbejde en personlighedsprofil for dig, og denne benyttes til at vurdere, hvilke af de andre singler på platformen du passer godt med. Når du besøger andre profiler, vil du derfor blive mødt af et tal mellem 1 og 100. Tallet indikerer, hvor godt du passer sammen med den profil, du besøger.
Det tager en del tid at svare på de mange spørgsmål under oprettelsen af en profil, men udover at en stor del af oprettelsesprocessen bidrager til at skabe brændsel til motoren for match-teknologien, fungerer oprettelsesprocessen faktisk også som et slags filter for useriøse brugere.
Det er nemlig kun de mest seriøse og dedikerede singler, som gider bruge en halv til en hel time på at svare på spørgsmål. Du kan derfor være ret sikker på, at langt, langt størstedelen af brugerne hos Partner Med Niveau tager online dating meget seriøst.
Det gode
- Brugere med højt uddannelsesniveau
- Kun seriøse singler
- Skræddersyede partnerforslag
- Gratis oprettelse
- Brugervenlig platform
- Gratis app
Det dårlige
- Lang og tidskrævende oprettelse
- Få brugere
- Priser i den høje ende
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken senior datingside er den bedste?
Herunder følger en rangeret oversigt over de – i vores øjne – 5 bedste danske senior-datingsider. Hver senior-datingside afsluttes af en parentes, hvori vores samlede karakter til de enkelte sider fremgår. Skalaen går fra 1 til 10.
- Senior.dk (8,6)
- Singles50 (7,9)
- 50plusmatch (7,6)
- Dating60plus (7,3)
- Dating40plus (7,2)
Hvem er senior dating for?
Senior dating er for seniorer – det kommer næppe som den store overraskelse for dig.
Der er dog ikke nødvendigvis enighed om, hvornår man kan kalde en person for senior. Nogle mener, at man er senior som 50-årig, mens andre mener, at man skal være minimum 60 eller 70 år, før betegnelsen ‘senior’ er passende.
I forbindelse med udarbejdelsen af vores oversigt over de bedste senior-datingsider er vi gået ud fra, at man er senior fra 50 år og op.
Hvilke senior-datingsider findes der?
I Danmark findes der fire datingsider, som decideret befinder sig i kategorien ’senior-datingsider’ – nemlig Senior.dk, 50plusmatch.dk, Dating60plus.dk og Singles50.dk.
Som du sikkert har bemærket, promoverer vi dog flere sider end blot disse fire på vores oversigt lidt længere oppe, og det skyldes, at der – i vores øjne – findes en række yderligere datingsider, hvor seniorer har rigtig, rigtig gode betingelser og muligheder for at finde kærligheden.
Det være sig blandt andet på sider som Dating.dk og Single.dk, som er Danmarks største datingsider målt på antallet af medlemmer.
Disse sider huser en del medlemmer på over 50 år og byder samtidig på fortrinlige søgefunktioner, hvorfor rigtig mange enlige seniorer vil kunne lykkes med at finde kærligheden på en af disse sider.
Ønsker du at undgå datingsider, hvor der findes brugere på under 50 år, bør du dog gå med en af de fire datingsider, vi nævnte i indledningen af dette afsnit.
Behøver man at have erfaring med online dating for at oprette sig på en senior-datingside?
Nej, du behøver ikke at have nogen som helst erfaring med at date online for at oprette dig på en senior-datingside.
Ligeledes bør du ej heller have de store bekymringer om, hvorvidt du er i stand til at navigere rundt på diverse senior-datingsider og finde de funktioner, du ønsker at benytte.
De fleste, der udvikler senior-datingsider, er nemlig meget opmærksomme på at forsøge at tilfredsstille deres målgruppe og levere et produkt, der appellerer perfekt til denne.
Derfor er langt de fleste senior-datingsider udviklet sådan, så selv de seniorer, der ikke måtte være vant til at benytte computere særligt ofte, hurtigt vil lære at navigere rundt på dem og finde de funktioner, som de ønsker at benytte.
Koster det penge at date som senior?
Samtlige af de datingsider, vi promoverer længere oppe, lader enhver potentiel bruger oprette en profil kvit og frit.
Desværre er et fællestræk dog også, at samtlige sider forlanger penge af brugeren, hvis denne ønsker adgang til samtlige funktioner, hvilket vil sige, at du sjældent vil kunne få lov at eksempelvis chatte med andre medlemmer uden at skulle have pungen op af lommen.
Dog vil du som regel kunne udfylde din profil grundigt samt snuse til en række funktioner, såsom søge-funktionen, med en gratis profil.
Med andre ord betyder det, at du alene ved hjælp af en gratis profil formentlig vil kunne danne dig et fint overblik over, hvorvidt den datingside, du har oprettet på, huser profiler, som fanger din interesse.
Viser dette sig at være tilfældet, giver det måske mening for dig at opgradere dit medlemskab til et betalt et af slagsen.
Kan det overhovedet lade sig gøre at finde kærligheden online?
Ja, det kan det i allerhøjeste grad!
Verdenen bliver mere og mere digital, og en sideeffekt heraf er, at rigtig mange relationer – både romantiske og venskabelige – i dag starter online.
Der findes desværre ingen danske studier – i hvert fald ikke nogen vi er faldet over i skrivende stund – der indikerer, hvor mange danskere der finder en mage online.
Til gengæld findes der en del engelske studier af netop dette undersøgelsesfelt. Et af disse er udført af The Knot og publiceret i 2019.
I dette studie hævdes det, at 22 % af alle par indleder deres relation online.
Derudover findes der en række studier, der antyder, at par, hvis relation starter online, statistisk set har større chance for at blive sammen end par, hvis relation indledes offline.
Hvad bør du være opmærksom på, når du dater online?
Hvis du ingen erfaring har med at date online, er der en række forhold, du bør være opmærksom på. Nogle af disse forhold influerer på dine chancer for succes, mens andre influerer på din sikkerhed og økonomi.
Vi starter med at berøre et par de forhold, du bør være opmærksom på, hvis du ønsker at højne dine chancer for at få succes med online dating.
Gør noget ud af din profil
Det er meget vigtigt, at du gør noget ud af din profil, hvis du ønsker at øge antallet af henvendelser og ikke mindst relevansen af disse.
Hos langt de fleste datingsider vil du kunne skrive en profiltekst samt angive, hvad du kan lide, samt hvad søger hos en partner.
Dette anbefaler vi i allerhøjeste grad, at du bruger en del tid på.
Hvis du aldrig før har datet online, er du sikkert lidt på bar bund i forhold til, hvordan du skriver en god profiltekst, men frygt ej. Hjælpen er nær!
Vi har nemlig kreeret en dybdegående guide med tips til, hvad en god profiltekst bør indeholde. Denne guide kan du læse her.
Tekst på ens profil er dog sjældent nok, hvis du ønsker mange gode, relevante henvendelser. I så fald er det også nødvendigt med en række vellignende gode billeder af dig.
Der er mange holdninger til, hvilke billeder man bør lægge op på sin datingprofil, men her hos Datinghelp.dk mener vi, at billederne først og fremmest skal være vellignende og ikke slørede. Derudover gør det bestemt ikke noget, hvis du på dine billeder optræder i situationer, der er sigende for dig som person.
Er du eksempelvis glad for at rejse, skal du ikke tøve med at lægge feriebilleder op på din datingprofil, da du via dine billeder dermed både vil kunne vise, hvordan du ser ud, og hvad du holder af at bruge din tid på.
Vær villig til at investere tid
Skal du have succes med online dating, skal du være villig til at investere tid i projektet.
Dels skal du være villig til at bruge en del tid på at søge efter interessante profiler for dig, men derudover er det naturligvis også vigtigt, at du er villig til at bruge tid på at lære andre at kende via datingtjenesten. Noget, der typisk vil foregå via tekstlige beskedudvekslinger.
Læs det med småt
I de ovenstående to afsnit beskæftiger vi os med de forhold, du bør være opmærksom på, hvis du ønsker at øge chancen for at få succes med online dating, mens vi i dette afsnit samt det næste vil vi kigge på forhold, du bør være opmærksom på, hvis du ønsker at minimere risikoen for at blive snydt på en datingtjeneste.
Som vi tidligere har været inde på, koster det hos langt de fleste datingsider penge, hvis du ønsker adgang til de sjove funktioner, såsom at skrive at beskeder til de andre brugere.
Hvis du opgraderer dit medlemskab til et betalt et af slagsen, er det vigtigt, at du læser alle betingelser godt igennem. Sagen er nemlig den, at nogle datingsider kører med bindingsperioder. Derfor kan man let få indtrykket af, at et abonnement hos en datingside er billigere, end det viser sig at være.
Et godt råd er derfor, at du – inden du indtaster dine kort-oplysninger – læser alle betingelser godt og grundigt igennem, så du ikke ender med at betale meget mere for din online dating-oplevelse, end du ønsker.
Pas på fakere
Der findes desværre såkaldte ’fakere’ på en del datingsider. En faker er en falsk profil, hvor personen bag profilen udgiver sig for at være en anden, end vedkommende er.
Det kan være rigtig, rigtig svært at afsløre en ’faker’, men den mest effektive måde er naturligvis ved at foretage et videoopkald med vedkommende.
Og det er faktisk også, hvad vi anbefaler dig at gøre, hvis du er i tvivl om, hvorvidt vedkommende du skriver med, er en anden end han/hun udgiver sig for.
Generelt set er den letteste måde, hvorpå man kan spotte en faker, ved at bruge sin sunde fornuft. Virker noget for godt til at være sandt, så er det det ofte også.
Oplever du, at en meget attraktiv profil viser overvældende interesse, og består denne profil samtidig blandt andet af en række lettere kunstige og ekstremt smukke billeder, kunne dette godt tegn på, at der er tale om en faker.