Spring til indhold
Picture of Casper Schou

Casper Schou

Datingekspert og redaktør

Happn
anmeldelse

happn logo

Happn er en lokalitetsbaseret dating app, hvor du fortrinsvist får vist de singler, som du fysisk har krydset veje med i løbet af din dag. 

Happn har formået at tiltrække 119 millioner brugere på verdensplan, og iblandt disse er især 25-35 årige velrepræsenterede i appen, som dog henvender sig til en endnu bredere aldersgruppe på 18-45 år. 

Vi har selv oprettet en profil hos Happn, så vi her i denne anmeldelse kan fortælle dig alt det, som er værd at vide om den populære dating app.

Type

Datingapp

Medlemmer

119 millioner

Kønsfordeling

60% mænd | 40% kvinder

Indholdsfortegnelse

Vores vurdering:

8.6

Brugervenlighed
8.5/10
Funktioner
8.0/10
Seriøsitet
8.5/10
Aktivitetsniveau
9.0/10
Priser
8.5/10
Sikkerhed
9.0/10
happn screenshot

Det gode

Det dårlige

Priser hos Happn

1 måned
149 kr./md.
Pris i alt: 149 kr.

6 måneder
98,17 kr./md.
Pris i alt: 589 kr.

12 måneder
62,42 kr./md.
Pris i alt: 749 kr.

Premium-medlemskab hos Happn

Happn er en freemium-service, hvilket betyder, at du helt gratis kan benytte alle funktioner i appen. Du vil dog opleve, at der kan være begrænsninger, hvis du blot er gratis medlem. Betalende brugere vil desuden have adskillige fordele, som kan øge chancerne for at få matches i appen. 

Med Happn kan du helt gratis matche med andre brugere, hvorefter I kan udveksle beskeder ligeså tosset, I ønsker. Du behøver derfor i princippet aldrig finde tegnebogen frem for at benytte dating appen.

Med et premium-medlemskab hos Happn kan du:

  • Slippe for reklamer.
  • Se, hvilke personer har liket dig.
  • Sende op til 10 FlashNotes dagligt
  • Filtrere profiler.
  • Like andre profiler ubegrænset.

Sådan opretter du en profil

For at oprette en konto skal du først hente Happn til din telefon eller oprette dig igennem hjemmesiden. Appen er tilgængelig til både iOS og Android.

Første skridt er at indtaste dit telefonnummer, så du kan modtage en aktiveringskode. Koden skal du kopiere og indsætte i appen, så du kan bekræfte dit nummer.

Herefter skal du oplyse en række basale oplysninger såsom navn, køn og alder, samt indtaste din email.

Nu er du næsten i mål, men først skal du indsende et eller flere billeder. Dette trin er særligt vigtigt i en app som Happn, hvor man i høj grad bliver valgt til eller fra baseret på udseendet. Du tage et profilbillede direkte i appen, vælge et fra dit fotoalbum eller uploade billeder fra din Facebook- eller Instagram-konto.

Med ovenstående klaret har du nu fri adgang til dating appen. 

Hvis du ikke tidligere har erfaring med Happn, kan du få hjælp af appen, som er god til at levere nyttige instruktioner. Du får blandt andet end ganske kort men brugbar introduktion til systemet, når du første gange logger ind.

Match med personer du har mødt i virkeligheden

Mange af os har formentlig oplevet, at man er stødt på en sød pige eller en lækker fyr i løbet af en ganske almindelig dag, men fordi man ikke havde modet til at henvende sig og bede om personens telefonnummer, og man aldrig har set vedkommende igen, er chancen for at indlede en romance nu forbipasseret for altid.

Happn er skabt med afsæt i ovenstående scenarie, for appen benytter GPS’en i brugernes telefon til at holde øje med deres placering, så du i appen kan se, hvem du har krydset veje med i løbet af dagen.

Hvis personen fra vores tænkte eksempel har Happn installeret på sin telefon, kan du nu se ham eller hende, når du logger ind.  Hvis du viser interesse, og personen gør det samme, vil I blive et Crush, og herefter kan I skrive og lære hinanden bedre at kende. 

Når du får vist en profil i appen, kan du vælge at trykke på hjertet for at Like profilen, trykke på krydset for at ignorere profilen eller trykke på den lille papirflyver, som gør det muligt at sende en såkaldt FlashNote.

En FlashNote gør personen i den anden ende opmærksom på, at du er interesseret. Uden en FlashNote vil de først opdage, at du har liket dem, hvis de også liker din profil.

Brugerne hos Happn

Happn er tilgængelig i store dele af verden, og i skrivende stund har appen omkring 119 millioner brugere. Nøjagtigt hvor mange danskere, som er aktive i appen, har vi desværre ikke kunne finde tal på. Vores egen test af Happn viste dog, at der umiddelbart var rigeligt med brugere i den mellemstore danske by, som vi befandt os i. 

Hvis den mængde af brugere, vi oplevede i vores område, er repræsentativ for hele landet, er det umiddelbart ikke et problem at finde massevis af singler, som du potentielt kan blive matchet med.

Happn er som udgangspunkt målrettet en relativ bred målgruppe på mellem 18-45 år. De fleste brugere af appen er dog mellem 25 og 35 år. 

Antal brugere:

119 millioner

Målgruppe:

Hovedsageligt unge singler (25-35 år)

Kønsfordeling:

60% mænd | 40% kvinder

Kontaktmuligheder

For at kunne skrive med andre brugere igennem Happn, skal både du og den anden person synes godt om hinanden. Gør I det, vil I frit kunne udveksle beskeder og forhåbentligt ende med at aftale at mødes (igen) i den virkelig verden.

Beskedudvekslingen foregår som en chat, som fungerer på samme måde som Messenger på Facebook. Du kan sende beskeder, emojiis og endda lydbeskeder, så du kan dele din stemme med dit Crush.

I udgangspunktet sørger Happn for at vise dig de personer, som du har krydset veje med indenfor de seneste 30 dage, men da vi oprettede os for at teste appen, forlod vi ikke kontoret eller skrivebordet, og alligevel blev vi præsenteret for en lang række singler. Det er derfor ikke umiddelbart et krav, at du rent faktisk er rendt ind i andre personer, for at du kan få dem vist og få mulighed for at matche med dem.

Hvis du har været udenbys, kan du benytte det indbyggede kort i appen til at se de de personer, som du har mødt i specifikke byer eller sågar i andre lande. 

Mange dårlige brugeranmeldelser

Af uransagelige årsager er det kun et fåtal af dating apps og datingsider, som formår at bibeholde et nogenlunde ry iblandt brugerne – i hvert fald hvis man skal stole på anmeldelserne hos Trustpilot, hvor brugerne sjældent er tilfredse. Folk har dog som oftest større tendens til at give deres mening til kende om en virksomhed, hvis de er utilfredse, og måske det samme gør sig gældende her.

I hver fald kan vi konstatere, at Happn, ligesom rigtigt mange andre datingplatforme, fejler fuldstændigt hos forbrugerne. 

I skrivende stund har 179 personer skrevet en anmeldelse af Happn hos Trustpilot og iblandt disse har 82 % blot givet én enkelt stjerne ud af fem mulige.

Happn ender med en samlet vurdering på 1,3 ud af 5, hvilket giver prædikatet ‘Dårlig’

Hvad roses Happn for?

Der er heldigvis postive anmeldelser af Happn at finde, selvom langt størstedelen er i den modsatte grøft. Iblandt de positive tilkendegivelser lyder der blandt andet ros til appens funktionalitet, og flere fortæller desuden, at det er lykkedes at komme på flere dates takket være Happn.

Den absolut bedste ros, en dating app kan modtage, er dog, at den har hjulpet med at sætte folk sammen – det er jo trods alt derfor den findes – og derfor må det glæde skaberne, at op til flere brugere kan berette om, at de har fundet deres livs kærlighed ved hjælp af Happn.

Hvad kritiseres Happn for?

Der er især ét kritikpunkt, som går igen hos de utilfredse kunder, og det er, at flere har mistanke om, at der er mange falske profiler i appen.

Derudover kan flere berette om, at de får vist profiler fra andre byer, som de aldrig selv har befundet sig i, hvilket netop ikke burde være tilfældet i en app som Happn. 

Happn FAQ

Happn adskiller sig fra andre lignende dating apps, ved at du får vist de personer, som du har krydset veje med i løbet af dagen.

Ved hjælp af den indbyggede GPS i din telefon kan appen danne sig et overblik over din daglige rute, og hvis andre brugere af Happn har været i nærheden af din placering, vil du kunne se dem i appen. Hvis I begge liker hinandens profiler, vil I blive et Crush, hvorefter I kan sende gratis beskeder til hinanden.

Happn er en freemium app, så alle funktioner kan benyttes gratis, men med begrænsninger. 

Du kan også købe et premium-medlemskab, hvilket koster mellem 149 og 62,42 kr./md. afhængigt af medlemskabets varighed.

De personer, som du har været i nærheden af i løbet af en dag, vil kunne se din profil hos Happn. 

Eller sådan påstår Happn i hvert fald, at det fungerer. I vores test af appen kunne vi dog konstatere, at vi – til trods for at vi aldrig forlod konstorstolen – fik vist profiler 20-50 km fra vores egen lokation.

Trykker du på hjertet, betyder det, at du liker den anden profil. Hjertet er altså en tilkendegivelse af, at du er interesseret i en anden person.

Den grønne prik viser, at personen er online.

Det kan være svært at forfatte den første besked, som kan være afgørende for den fremtidige dialog. 

Heldigvis har Happn selv undersøgt, hvad der giver størst chance for succes: 

1. Med et kompliment: 47 %
2. Med noget humoristisk: 38 %
3. Med en forklaring på, hvorfor personen blev interesseret: 36 %
4. Med en almindelig hilsen: 29 %
5. Med at spørge, hvordan jeg har det: 27 %
6. Jeg vil selv indlede samtaler: 21 %
7. Med en scorereplik: 18 %
8. Med en emoji: 10 %

Konklusion:
Er Happn din tid værd?

Happn er en rigtig fin app, som forsøger at gribe online dating en smule anderledes an end konkurrenterne. Hos Happn bliver du som udgangspunkt kun eksponeret for de brugere, som du har været tæt på i løbet af dagen. I vores test af Happn viste det sig dog, at det ikke altid var tilfældet.

Funktionaliteten i appen er fin, og brugeroplevelsen er god, hvilket især skal tilskrives brugervenligheden og de relativt få funktioner, som alle er nemme at forstå og benytte.

Det er vores opfattelse, at der er mange brugere af denne dating app, så der er gode chancer for, at du støder på op til flere Happn brugere på en dag, som du kan matche med senere. 

Der er desværre lidt for mange negative tilkendegivelser omkring Happn, hvis man tjekker Trustpilot, men der var heldigvis også plads til et par positive. 

Alt i alt er Happn en fin datingapp, som er oplagt som et alternativ eller supplement til større og mere etablerede apps som fx Tinder. 

Med henblik på at kunne give dig et overblik over de bedste datingsider har vi oprettet os på mere end 20 forskellige datingtjenester og testet disse dybdegående.

I vores vurdering af de forskellige datingtjenester har vi særligt lagt vægt på følgende parametre:

  1. Brugervenlighed
  2. Funktioner
  3. Seriøsitet
  4. Aktivitetsniveau
  5. Priser
  6. Sikkerhed

For hver datingtjeneste, vi har testet gælder det, at vi – i forhold til de seks ovenstående parametre – har givet individuelle karakterer fra 0 til 10.

Ligeledes gælder det, at vi har givet samtlige datingtjenester, vi har testet, en samlet karakter. Denne karakter vil altid være et udtryk for gennemsnittet af de individuelle karakterer.

Nedenfor fremgår de samlede karakterer for de datingsider, vi anser som værende de bedste. Ønsker du at se de individuelle karakterer for de enkelte sider, skal du klikke dig ind på anmeldelserne af disse.

Foruden vores egne konkrete erfaringer med de enkelte datingsider har vi – i forhold til vores bedømmelse – også inddraget førstehåndsberetninger fra andre. Det være sig blandt andet via anmeldelser på Trustpilot og deslige.