Spring til indhold
Picture of Casper Schou

Casper Schou

Datingekspert og redaktør

LOVOO
anmeldelse

LOVOO Logo

LOVOO er en tysk datingapp, som siden sin fødsel i 2011 har haft fart på. I dag har tjenesten omkring 70 millioner brugere på verdensplan, og appen skulle angiveligt stå bag intet mindre end 35 mio. matches hver eneste måned.

Appen er uhyrligt populær i hjemlandet, men også i Danmark får flere og flere singler øjnene op for de mange nyttige funktioner og den yderst brugervenlige brugerflade, som selv de aller mindst IT-kyndige vil kunne navigere rundt i. 

Vi har downloadet appen til vores telefon og tilbragt et par timer i selskab med LOVOO, så vi her i artiklen kan præsentere dig for vores oprigtige anmeldelse af datingappen.

Type

Datingapp

Medlemmer

70 millioner

Kønsfordeling

Ukendt

Indholdsfortegnelse

Vores vurdering:

8.8

Brugervenlighed
10/10
Funktioner
9.0/10
Seriøsitet
9.0/10
Aktivitetsniveau
7.0/10
Priser
8.5/10
Sikkerhed
9.0/10
Lovoo screenshot DK

Det gode

Det dårlige

Priser hos LOVOO

1 måned
195 kr./md.
Pris i alt: 195 kr.

3 måneder
123 kr./md.
Pris i alt: 369 kr.

12 måneder
77,41 kr./md.
Pris i alt: 929 kr.

Premium-medlemskab hos LOVOO

LOVOO benytter en såkaldt freemium-model, hvilket betyder, at du kan benytte dig af appens mange funktioner helt gratis. Du kan blandt andet swipe, matche, skrive beskeder og se andre brugere i appen. Måden hvorpå LOVOO tjener penge, er ved at sælge premium-medlemskaber, som giver betalende brugere adgang til en række fordele, så de kan få endnu mere ud af datingappen. 

LOVOO tjener også penge på at vise reklamer til sine brugere, men disse forsvinder, hvis man bliver premium-medlem.

Som premium medlem får du blandt andet følgende fordele:

  • Ingen reklamer
  • Ubegrænset swipe
  • Din profil bliver fremhævet
  • Mulighed for at møde nye profiler før andre
  • Du kan fortryde et swipe eller gøre det om
  • Du kan besøge andre profiler anonymt
  • Indstil søgekriterier


Ovenstående funktioner er på ingen måde nødevendige for at komme i kontakt med de andre brugere, og dine chancer for at aftale en date er fine, selvom du er gratis bruger af tjenesten.

Sådan opretter du en profil

Du kan både oprette en profil igennem LOVOOs hjemmeside eller i appen på din telefon. Vi har valgt at gennemgå oprettelsen på telefonen, men der er ikke umiddelbart den store forskel.

Først skal du hente appen ned på din telefon. Det kan du gøre på linket her.

Herefter skal du åbne appen og i gang med selve oprettelsen. Du kan vælge at oprette din profil hos LOVOO manuelt, eller du kan benytte din Facebook-konto (bare rolig, dine venner på Facebook bliver ikke notificeret herom på nogen måde!). 

Vælger du at oprette en profil manuelt, skal du indtaste din email, dit navn, fødselsdato og køn.

Dernæst skal du vælge et profilbillede til datingprofil hos LOVOO. Du kan vælge et billede fra dit fotoalbum på telefonen, tage et nyt billede i appen, eller benytte din Facebook-konto til at hente et billede ind. Det er umiddelbart ikke muligt springe dette trin i oprettelsen over.

Det sidste, du skal oplyse, er, hvad du leder efter hos LOVOO. Herefter vil du modtage en mail i din indbakke. I denne mail finder du et link, som du skal trykke på for at bekræfte din mailadresse.

Lovoo oprettelse

Brugerne hos LOVOO

LOVOO hører til iblandt de største datingapps i verden, hvis man kigger på antallet af brugere, som har oprettet en profil hos tjenesten. 70 millioner medlemmer på verdensplan er ganske imponerende, men desværre er tallene ikke helt så overvældende, hvis vi kun kigger indenfor egne grænser. Vi har desværre ikke kunne finde præcise tal for mængden af brugere i Danmark, men baseret på vores egen test af LOVOO, er det ikke fordi appen vælter sig i aktive brugere. Vi mener dog, at appen har massevis af kvalitet, og derfor skal brugerne nok komme med tiden.

Den tyske datingapp henvender sig hovedsageligt til et yngre publikum på mellem 18 og 35 år, men ældre singler kan naturligvis også oprette sig i appen, hvis blot man er afklaret med, at der kun vil være relativt få jævnaldrende i appen. 

Antal brugere:

70 millioner

Målgruppe:

Hovedsageligt unge singler

Kønsfordeling:

Ukendt

Brugervenlighed i særklasse

Selvom vi er velbevandrede i diverse datingapps og har tilbragt flere timer end vi kan tælle på datingsider, kan vi stadig fare vild i ny og næ – særligt når vi skal teste en datingapp eller -side, som er helt ny for os.

Det er dog ikke noget problem at navigere rundt hos LOVOO, og selvom der er en del funktioner at bruge, er disse ikke forvirrende eller svære at forstå. 

Den høje brugervenlighed, som især er målrettet nye brugere af LOVOO, skal tilskrives de mange små og fine instruktioner, som popper op undervejs, når man benytter appen og specifikke funktioner for første gang. Vi er svært begejstrede for dette tiltag, og vi håber på, at flere datingtjenester vil tage ved lære af denne praksis.

Kontaktmuligheder

Som datingapp er LOVOO lidt en hybrid, for du finder både en swipe-funktion, som mange moderne datingapps benytter, men du har også mulighed for at søge iblandt profiler på samme måde, som man normalt gør på datingsider.

Hvordan det helt præcist foregår, kan du bliver klogere på i de følgende afsnit.

Swipe-funktion

Hos LOVOO benytter man den velkendte swipe-funktion, som du måske kender fra Tinder. 

Det fungerer på den måde, at du bliver præsenteret for én profil ad gangen, som du så enten kan vælge at swipe til venstre og dermed afvise eller til højre for at udvise interesse. Hvis den anden person også liker dig, bliver I et match, og herefter kan I gratis udveksle beskeder med hinanden.

Bliver I ikke et match, kan du som udgangspunkt ikke længere komme i kontakt med den pågældende bruger. Du risikerer derfor i værste fald at blive sorteret fra udelukkende baseret på dit ydre, hvilket naturligvis er en smule overfladisk.

Som en modreaktion til dette tilbyder LOVOO, at du kan benytte en såkaldt ‘icebreaker’. Med en ‘icebreaker’ får du mulighed for at skrive direkte til en person, selvom I endnu ikke er matchet. 

Som gratis bruger har du 1 ‘icebreaker’ dagligt, og som premium-medlem har du 3. Du får nye 24 timer efter de er brugt.

Søgefunktion

Hvis det at swipe bliver en smule for overfladisk for dig, har du også mulighed for at gå lidt langsommere og mere systematisk til værks hos LOVOO. Datingappen tilbyder nemlig også en fin søgefunktion. I appen kaldes søgefunktionen for ‘I nærheden’, da du i første omgang kun får vist de brugere, som befinder sig i en overskuelig afstand fra dig. 

Som betalende premium-bruger kan du desuden benytte en række søgekriterier til at målrette din søgning. Mængden af søgekriterier er dog en smule begrænsede, hvis du spørger os.

Mange dårlige brugeranmeldelser

Vores oplevelse med LOVOO har været rigtig god, og vi er derfor positivt stemte overfor den tyske datingapp. Desværre kan vi konstatere, at andre brugere ikke nødvendigvis deler vores begejstring.

I skrivende stund har 501 personer skrevet og indsendt en anmeldelse af LOVOO til Trustpilot og iblandt disse har blot 6 % valgt at give appen fem ud af fem mulige stjerner. Modsat har hele 82 % været så utilfredse, at de har givet LOVOO sølle en ud af fem stjerner.

I alt får LOVOO en samlet vurdering på 1,4, hvilket giver prædikatet ‘Dårlig’.

LOVOO Trustpilot

Hvad kritiseres LOVOO for?

Det meste af den kritik vi har fundet, har afsæt i mængden af brugere på siden – eller måske snarere mangel på samme. LOVOO har nemlig endnu ikke for alvor formået at bide sig fast i datingmarkedet i Danmark, og derfor er der desværre ikke mange profiler på siden, hvilket naturligvis er et temmelig stort problem. 

Enkelte brugere fortæller, at de er stødt på decideret falske profiler, og andre beretter om, at de hovedsageligt får vist singler fra Tyskland, hvilket formentlig hænger sammen med den begrænsede mængde af danske brugere. 

Konklusion:
Er LOVOO din tid værd?

Rent teknisk er LOVOO en fantastisk datingapp, som virker helt upåklageligt. Brugervenligheden er i en liga for sig, og funktionerne i appen er både nyttige og sjove at bruge. Tilmed er det muligt at benytte appen helt gratis, da et betalt premium-medlemskab primært er tiltænkt de utålmodige singler, som gerne vil foran i køen og øge deres chancer for at få matches.

Desværre kan vi ikke ignorere, at LOVOO endnu ikke har formået at få et fast og solidt greb i danskerne, og derfor finder du ikke en overflod af danske singler i den ellers fremragende datingapp. Det betyder dog ikke, at der er fuldstændigt mennesketomt i appen, men det havde helt klart gavnet med lidt flere match-muligheder.

Oprettelsen hos LOVOO er hurtig og helt gratis, så hvis du er den mindste smule i tvivl om, hvorvidt denne datingapp er noget for dig, kan vi kun anbefale, at du opretter dig og tester den.

Med henblik på at kunne give dig et overblik over de bedste datingsider har vi oprettet os på mere end 20 forskellige datingtjenester og testet disse dybdegående.

I vores vurdering af de forskellige datingtjenester har vi særligt lagt vægt på følgende parametre:

  1. Brugervenlighed
  2. Funktioner
  3. Seriøsitet
  4. Aktivitetsniveau
  5. Priser
  6. Sikkerhed

For hver datingtjeneste, vi har testet gælder det, at vi – i forhold til de seks ovenstående parametre – har givet individuelle karakterer fra 0 til 10.

Ligeledes gælder det, at vi har givet samtlige datingtjenester, vi har testet, en samlet karakter. Denne karakter vil altid være et udtryk for gennemsnittet af de individuelle karakterer.

Nedenfor fremgår de samlede karakterer for de datingsider, vi anser som værende de bedste. Ønsker du at se de individuelle karakterer for de enkelte sider, skal du klikke dig ind på anmeldelserne af disse.

Foruden vores egne konkrete erfaringer med de enkelte datingsider har vi – i forhold til vores bedømmelse – også inddraget førstehåndsberetninger fra andre. Det være sig blandt andet via anmeldelser på Trustpilot og deslige.