Spring til indhold
Hjem » Guide: Sådan skriver du en god profiltekst til din datingprofil

Guide: Sådan skriver du en god profiltekst til din datingprofil

Sidder du og kæmper med at forfatte den perfekte profiltekst til din datingprofil? Fortvivl ej, hjælpen er nær! I artiklen her kommer vi nemlig med tips og tricks til at skrive den perfekte datingprofil-tekst.

Du bør ikke undervurdere vigtigheden af en god profiltekst på din datingprofil. 

Typisk vil det nemlig være sådan, at det er dine billeder, der lokker andre brugere til at klikke sig ind på din profil, og at det i høj grad er din profiltekst, der afgør, hvorvidt de brugere, der sig klikker ind på din profil, skriver til dig eller ej.

Hvad skal en profiltekst omhandle?

Hvad skal profilteksten indeholde?

Hvis du var et produkt i en webshop, vil produktbeskrivelsen være din profiltekst. 

En profiltekst skal nemlig være en introduktion til dig og din person, og meget gerne en introduktion, der sælger dig så godt som muligt.

Du er dog sikkert et nuanceret, mangefacetteret menneske, hvorfor du finder det udfordrende, hvad du helt konkret skal fokusere på og fremhæve i din profiltekst. 

Hvis du har ovenstående overvejelser, føler vi dig 100 %, for selvom man kender sig selv bedre end nogen andre kender en, er det – at beskrive sig selv – med relativt få ord en yderst svær disciplin. 

I de følgende afsnit kommer vi ind på, hvilke områder du med fordel kan fokusere på i din profiltekst. 

Dine interesser

Hvad du interesserer dig for, siger rigtig meget om, hvem du er som menneske. Derfor giver det rigtig god mening for dig at fremhæve en række af dine interesser og hobbyer i din profiltekst. 

Særligt i en profiltekst på en datingside eller en datingapp giver fokus på interesser god mening, da rigtig mange mennesker stræber efter at finde en livspartner, som de deler en række interesser med. 

Du bør derfor ikke holde dig tilbage, når det kommer til at fortælle om dine hobbyer og særinteresser. 

Et godt tip i den henseende er dog, at du forsøger at undgå klicheerne, såsom at du elsker at tilbringe tid med familien, at rejse og at spise god mad, for hvem gør ikke det? 

Fortæl i stedet om de af dine interesser, der gør dig unik og særlig.

Hvad griner du af?

For mange mennesker er noget af det vigtigste ved en partner, at man kan grine sammen med vedkommende. 

Derfor – mener vi – at det – i sin profiltekst – giver rigtig god mening at sætte lidt ord på, hvad man typisk griner af. 

Er du til stand-up-comedy? Folk, der falder og slår sig? Line Baun Danielsen, der dummer sig på direkte TV eller noget helt fjerde? Ud med det! 

Fortæl, hvad der hver eneste gang formår at sætte gang i dine lattermuskler, da besøgende af din profil dermed vil få et indtryk af, hvorvidt de deler humor med dig eller ej. 

Hvad gør dig glad?

Med fordel kan du også fortælle, hvad der gør dig glad. 

At fortælle om dette vil nemlig underliggende kunne fortælle en del om dine værdier på en spændende måde, og værdier er yderst vigtige, når vi dater! 

Rigtig mange af os kan nemlig ikke forestille os at finde sammen med en person, som vi på ingen måde deler centrale grundværdier med.

Hvad frustrerer dig?

Du kan også sagtens have et afsnit i din profiltekst, hvor du fokuserer på, hvad der kan frustrere dig, samt hvad der kan gøre dig rasende og ked af det. 

Igen vil et sådant afsnit sige noget om dine grundværdier, og samtidig vil det være en fin manual for kommende dates i forhold til, hvilke adfærdsmønstre de bør undgå.

Hvad søger du?

Hvad søger du?

Din profiltekst skal naturligvis først og fremmest handle om dig, men et afsnit om, hvad du søger kan en sådan tekst med fordel også indeholde. 

Via et sådant afsnit vil du nemlig kunne sortere en række uinteressante kandidater fra, før disse når at tage kontakt til dig og spilde din tid.

Hvis du på forhånd har besluttet dig for, at eksempelvis geografi spiller en vigtig rolle i forhold til en kommende partnere, og at du ikke vil have en partner med børn, så notér disse krav i din profiltekst. 

Vær dog varsom med formuleringerne, for du kan meget hurtigt komme til at lyde arrogant og hovskisnovski, når du stiller krav.

Stilen i din profiltekst er vigtig

De bedste profiltekster er skrevet af personer, der mestrer ‘show it, don’t tell it’-teknikken.

Hvis du aldrig har hørt om udtrykket ‘show it, don’t tell it’ før, kan vi fortælle, at dette udtryk henviser til, at man som afsender af en tekst ‘viser’ eksempelvis sine karaktertræk frem for at ‘fortælle’ om dem.

Lad os tage et eksempel for at lette forståelsen.

Hvis du er en humoristisk type, så vil det være at ‘fortælle’ det i din profiltekst, hvis du skriver noget i stil med: “Jeg er humoristisk anlagt og altid godt selskab.” 

Ovenstående er jo egentlig fint nok, da det siger noget om, hvilken type du er, men vores erfaringer fortæller os, at det fungerer meget bedre, hvis du er i stand til at demonstrere dine karaktertræk via stilen i din profiltekst. 

Med andre ord betyder det, at hvis du er humoristisk, så bør du forsøge at skrive en humoristisk og underfundig profiltekst, der emmer af din personlighed.

Humor er blot et karaktertræk, som du kan lade sin profiltekst blive gennemsyret af.

Andre træk kunne være empatisk, næstekærlig eller omsorgsfuld. 

Uanset hvilke karaktertræk, der beskriver dig godt, så holder tippet om at ‘vise’ trækkene via skrivestilen frem for at ‘fortælle’ om trækkene altid! 

Det er og bliver nemlig bare meget mere effektivt at ‘vise’ noget stilistisk frem for at ‘fortælle’ om det.

Med henblik på at kunne give dig et overblik over de bedste datingsider har vi oprettet os på mere end 20 forskellige datingtjenester og testet disse dybdegående.

I vores vurdering af de forskellige datingtjenester har vi særligt lagt vægt på følgende parametre:

  1. Brugervenlighed
  2. Funktioner
  3. Seriøsitet
  4. Aktivitetsniveau
  5. Priser
  6. Sikkerhed

For hver datingtjeneste, vi har testet gælder det, at vi – i forhold til de seks ovenstående parametre – har givet individuelle karakterer fra 0 til 10.

Ligeledes gælder det, at vi har givet samtlige datingtjenester, vi har testet, en samlet karakter. Denne karakter vil altid være et udtryk for gennemsnittet af de individuelle karakterer.

Nedenfor fremgår de samlede karakterer for de datingsider, vi anser som værende de bedste. Ønsker du at se de individuelle karakterer for de enkelte sider, skal du klikke dig ind på anmeldelserne af disse.

Foruden vores egne konkrete erfaringer med de enkelte datingsider har vi – i forhold til vores bedømmelse – også inddraget førstehåndsberetninger fra andre. Det være sig blandt andet via anmeldelser på Trustpilot og deslige.