Målgruppe:
Homoseksuelle
Antal brugere:
Rimelig mange
Primær aldersgruppe:
18-35 årige
Oprettelse:
0 kr.
Premium fra:
64 kr.
Grindr
Verdens største dating app for LGBTQ
Selvom Grindr henvender sig til en minoritet i samfundet, kender rigtigt mange folk til den populære app, som var med til at gøre lokalitetsbaseret dating populært.
Grindr har i dén grad sat sit aftryk på datingbranchen, for det er holdet bag denne app for LGBTQ-personer, som i 2009 introducerede verden for dating baseret på brugerens lokalitet bestemt af GPS-udstyret i brugerens smartphone. I dag findes der ikke mange dating apps, som ikke gør brug af GPS’en i brugernes smarthpone i et eller andet omfang, så man kan vist roligt sige, at Grindr revolutionerede online dating-branchen.
Selvom ovenstående har været med til at gøre Grindr unik, har det – at Grindr benytter brugernes nuværende lokalitetsbestemmelser – desværre også givet dating appen et særligt ry for at være overfladisk og tiltænkt uforpligtende møder og sex i en baggård.
Om du vil bruge appen til at finde et hurtigt knald eller til at finde prinsen i dit liv, er helt op til dig. Du bør dog være bevidst om, at langt fra alle brugere i appen er seriøse omkring deres søgen efter en partner. Mange jagter blot sex og sjov.
Grindr henvender sig til LGBTQ-personer, som leder efter andre med samme seksuelle præferencer, hvilket helt naturligt indsnævrer puljen af brugere. På verdensplan har dating appen dog alligevel, trods sin indsnævrede målgruppe, formået at tiltrække intet mindre end 11 millioner brugere.
Det gode
- Verdens største datingapp for LGBTQ
- Specifik målgruppe
- Find brugere i din nærhed
- Brugerne er meget aktive
- Mulighed for at bruge appen helt anonymt
- Kan bruges helt gratis
Det dårlige
- Appen er kun tilgængelig på engelsk
- Få brugere i Danmark
- Meldinger om falske profiler