Spring til indhold
Casper Schou

Casper Schou

Datingekspert og redaktør

Grindr
anmeldelse

Grindr logo

Grindr er en af de ældste og mest kendte datingapps for homoseksuelle i verden, hvilket blandt andet skal tilskrives det faktum, at det var Grindr, som opfandt lokalitetsbaseret dating. Netop denne funktion har banet vejen for adskillige andre datingapps, hvorfor man i dén grad kan sige, at Grindr har sat sit aftryk i branchen.

Grindr er dog mere end blot én enkelt god opfindelse, for den populære datingapp fungerer rigtig fint, selvom vi er en smule skuffede over, at tjenesten ikke er tilgængelig på dansk.

På verdensplan er Grindr en af de største datingapps målrettet homoseksuelle, og selvom appen også er populær i disse kredse herhjemme, er der lidt småt med brugere. 

For at finde ud af om Grindr er din tid værd, har vi oprettet en profil og testet datingappen. Resultatet af vores test finder du i denne anmeldelse. 

Type

Datingapp for LGBTQ

Medlemmer

11 millioner

Kønsfordeling

94% mænd | 6% nonbinær

Indholdsfortegnelse

Vores vurdering:

7.8

Brugervenlighed
6.0/10
Funktioner
7.5/10
Seriøsitet
7.5/10
Aktivitetsniveau
8.0/10
Priser
9.0/10
Sikkerhed
8.5/10
Grindr screenshot

Det gode

Det dårlige

Priser hos Grindr

Grindr XTRA

1 måned
155 kr./md.
Pris i alt: 155 kr.

3 måneder
103 kr./md.
Pris i alt: 309 kr.

12 måneder
64 kr./md.
Pris i alt: 769 kr.

Grindr Unlimited

1 måned
309 kr./md.
Pris i alt: 309 kr.

Premium-medlemskab hos Grindr

Grindr er, ligesom de fleste andre datingapps, en freemium-service. Det betyder, at du kan benytte appen og dennes funktioner helt gratis. Som gratis bruger vil du dog opleve begrænsninger, reklamer og enkelte låste funktioner. 

Nedenfor kan du blive klogere på, hvad du får, hvis du vælger en af de to premium-løsninger, som Grindr tilbyder.

Fordele ved Grindr XTRA

Med Grindr XTRA kan du:

  • Slippe for reklamer i appen
  • Bruge avancerede søgefiltre
  • Chatte globalt
  • Se hvem der har læst dine beskeder

     

Fordele ved Grindr Unlimited

Med Grindr Unlimited kan du:

  • Det samme som med Grindr XTRA
  • Se ubegrænsede profiler i dit feed
  • Se hvem der har besøgt din profil
  • Bruge appen inkognito
  • Fortryde afsendelse af beskeder
  • Få oversat beskeder til og fra andre sprog

Sådan opretter du en profil

Det er ganske nemt og hurtigt at oprette en profil hos Grindr. Første skridt er at indtaste din mailadresse, vælge et kodeord og oplyse din fødselsdato.

Du kan også gøre oprettelsen endnu simplere ved at benytte din Google-, Apple- eller Facaebook-profil til at oprette din nye konto hos Grindr. 

Efterfølgende har du mulighed for at indsende et billede af dig selv. Du kan enten tage et nyt billede direkte i appen eller vælge et fra dit fotoalbum på din telefon. 

Opretter du dig ved hjælp af Facebook, kan du sakse et billede direkte fra din profil på det sociale medie. 

Du skal også vælge et brugernavn, oplyse din alder og vælge, hvad du søger i appen.

Til sidst vil du bleve bedt om at indtaste dit telefonnummer, så du kan verificere din identitet og oprette din nye datingprofil. 

Brugerne hos Grindr

Grindr er en datingapp målrettet LGBTQ-personer, som er på jagt efter folk at mødes med. 

Datingappen har ikke ry for at være tiltænkt personer, som søger efter den store kærlighed, og efter at have testen appen selv, er vi ret enige i, at det næppe er her, din eneste ene gemmer sig. Hos Grindr handler det nemlig i høj grad om at komme i kontakt med andre brugere med henblik på at mødes og have sex.

Målt på brugere er Grindr en enorm datingapp – i hvert fald i hjemlandet USA, hvor appen har millioner af brugere. Knap så populær er Grindr dog herhjemme, hvilket dels skal tilskrives den snævre målgruppe og dels den relativt lille befolkning, vi har i Danmark. 

Selvom du ikke kommer til at svømme i en overflod af brugere i appen, kan du glæde dig over, at de brugere som benytter tjenesten, er yderst aktive.

Antal brugere:

11 millioner

Målgruppe:

Unge LGBTQ-personer

Kønsfordeling:

94% mænd | 6% nonbinær

Kontaktmuligheder

Hos Grindr bliver du først og fremmest eksponeret for de personer, som befinder sig i din nærhed. Appen benytte nemlig din telefons indbyggede GPS til at bestemme din position, så du kan se de LGBTQ personer, som er tæt på dig. 

Der findes dog også en række andre måder at finde lystige brugere på hos Grindr, men da det er lokalitetsfunktionen, som er den mest benyttede funktion, vil vi hovedsageligt fokusere på denne.

Finder du en person, som du gerne vil i kontakt med eller møde, har du to muligheder.

Du kan først og fremmest sende en besked, hvilket fungerer på samme måde som på Facebook, hvor du og den anden person har et fælles chatvindue, hvor I kan udveksle beskeder. 

Den anden mulighed for at komme i kontakt med de andre brugere er at sende dem et like. Her har du mulighed for at vælge imellem tre typer, som er kendetegnet ved forskellige emojis. Du kan fx sende en flamme, som indikerer, at du synes personen er ‘hot’. 

Herfra er det op til modtageren at sende et like retur eller måske besvare din henvendelse med en besked. 

Mange dårlige brugeranmeldelser

Grindr er ikke en perfekt datingapp, hvis du spørger os, men tager man konkurrencen i dating-nichen for homoseksuelle i betragtning, er datingappen alligevel i blandt de absolut bedste. 

For at få en indikation af hvad andre brugerne synes om datingtjenesten, har vi været forbi Trustpilot, hvor vi har læst brugeranmeldelser.

I skrivende stund har 430 personer skrevet en anmeldelse af Grindr hos Trustpilot og iblandt disse har 94 % blot givet én enkelt stjerne ud af fem mulige.

Grindr ender med en samlet vurdering på 1,1 ud af 5, hvilket giver prædikatet ‘Dårlig’

Hvad kritiseres Grindr for?

Det meste af kritikken af Grindr går på prismodellen, som tjenesten benytter. Grindr er som udgangspunkt gratis at bruge, men med mulighed for at tilkøbe ekstra funktioner. Flere brugere fortæller, at de mener, at det er for dyrt, og at flere af funktionerne efterhånden er nødvendige, hvis man vil have held i sprøjten hos Grindr. 

Derudover har en række brugere oplevet, at de har fået lukket deres profil, hvilket – ifølge dem selv – ikke har været berettiget.

De negative anmeldelser giver desuden et indtryk af, at tonen ikke altid er god imellem brugerne på Grindr. Der bliver ofte ikke lagt fingre imellem, når der skal kommunikeres, og det virker til at der nemt kan opstå drama og ballede, hvilket support-afdelingen hos Grindr angiveligt ikke tager specielt seriøst.

Konklusion:
Er Grindr din tid værd?

Grindr’s bidrag til datingapps kan ikke underkendes, for som den første app, som tilbød lokalitetsbaseret dating, har tjenesten formået at sætte sit aftryk i branchen. I dag benytter langt de fleste datingapps et lignende system, som åbentlyst er inspireret af Grindr. 

En enkelt god opfindelse er dog ikke alene nok til at klare sig, når man befinder sig en konkurrencepræget branche som denne, og heldigvis kan vi fortælle, at der er andre gode grunde til at oprette sig i appen – i hvert fald hvis man passer ind i den relativt smalle målgruppe, som udelukkende består af LGBTQ-personer.

Vi er en smule skuffede over, at appen ikke er blevet oversat til dansk. Vi erkender, at Danmark næppe er et specielt lukrativt land, hvis man alene kigger på antallet af potentielle brugere, men hvis TinderBumbleLOVOO og andre store datingapps kan oversætte tjenesten for os i lille Danmark, så kan og bør Grindr også, hvis du spørger os.

Hvis du er homoseksuel eller LGBTQ-person, og leder efter uforpligtende møder, er Grindr en fin tjeneste. Hvis du derimod håber på at finde kærligheden, skal det ikke være igennem denne app, som hovedsageligt henvender sig til et mere useriøst publikum, som mest af alt er på jagt efter sjov en enkelt nat eller to.