50plusmatch er lukket i Danmark
50plusmatch tilbyder ikke længere deres service i Danmark, men heldigvis findes der en række fornuftige alternativer, som stadig gør det muligt for danske singler over 50 at komme i kontakt med hinanden på nettet.
Vil du se vores bud på de bedste datingsider til folk over 50, skal du trykker her.
50plusmatch er en datingside, hvor seniorer kan komme i kontakt med jævnaldrende singler. For at kunne oprette sig på siden skal man som minimum være fyldt 50, og derfor finder du udelukkende midaldrende og ældre singler på denne datingside.
50plusmatch er ligeså meget et socialt medie, som det er en datingside. Du kan nemlig uden problemer få tiden til at gå, uden det nødvendigvis handler om at finde en kæreste. Du kan eksempelvis quizze med de andre brugere, dele videoer eller lave opslag på den virtuelle opslagstavle.
I sidste ende er 50plusmatch dog sat i verden for at hjælpe singler over 50 med at finde kærligheden. Men virker den?
Vi har oprettet en profil på siden for at finde ud af det
Type
Seriøs dating for 50+
Medlemmer
25.000
Kønsfordeling
56 % mænd | 44 % kvinder
Indholdsfortegnelse
Vores vurdering:
7.6
Det gode
- Mange sjove funktioner
- Ganske brugervenlig
- Seriøse singler
- Fungerer som et socialt medie
- God tone på tværs af siden
- Venlig og effektiv kundeservice
Det dårlige
- Få brugere på siden
- Lidt uddateret layout
Priser hos 50plusmatch
1 måned
199 kr./md.
Pris i alt: 199 kr.
3 måneder
149 kr./md.
Pris i alt: 447 kr.
6 måneder
99 kr./md.
Pris i alt: 594 kr.
12 måneder
79 kr./md.
Pris i alt: 948 kr.
Du kan betale med kreditkort, MobilePay, PayPal eller bankoverførsel.
Forskellen på betalt og gratis medlemskab
Det koster dig ikke en krone at oprette en profil hos 50plusmatch, men hvis du skal have noget ud af din tid på siden, bliver du nødt til at betale for et medlemskab. Uden et sådan kan du nemlig blandt andet ikke sende beskeder eller på andre måder korrespondere med de andre brugere på sitet.
Funktioner som gratis medlem:
- Søg blandt profiler
- Besøg andre profiler og læs profiltekster
- Udfyld din datingprofil
- Benyt 50plusmatch’s app
Funktioner som betalende medlem:
- Send meddelelser til andre brugere
- Se hvem der har besøgt din datingprofil
- Send ubegrænset interesse-bekendtgørelser
- Brug messenger
- Se hvilke brugere, som er betalende
- Se alle billeder på datingprofiler
Periodevise særtilbud
I løbet af vores test af 50plusmatch blev vi præsenteret for en pop-up med et særtilbud, som bestod af enten 3 måneders medlemskab med 1 gratis måned, 6 måneder med 2 gratis måneder eller 1 år med 3 gratis måneder.
Om alle bliver tilbudt dette, ved vi ikke, ligesom vi heller ikke er klar over, hvad der udløser tilbuddet.
Sådan opretter du en profil
Vi kan med glæde meddele, at det er både nemt og fuldstændigt gratis at oprette en profil hos 50plusmatch.
Første skridt i oprettelsen er at angive dit køn, og herefter om du søger en mandlig eller kvindelig partner. Derudover skal du vælge et profilnavn, indtaste din mailadresse og vælge et kodeord til din nye datingprofil.
Herefter skal du dele diverse oplysninger om dig selv. Oplysninger, du deler, bliver vist til andre brugere på din datingprofil, og er derfor afgørende for, om personen i den anden ende vurderer dig som et egnet match.
Det er kun ganske få oplysninger, såsom din fødselsdato, bopælsområde og uddannelse, som er obligatoriske. Vi anbefaler dog, at du udfylder så mange felter som muligt, så du kan øge dine chancer for at finde den rette partner hos 50plusmatch.
Herefter er det tid til at sælge dig selv lidt, for nu skal du skrive minimum 25 ord i seks forskellige kategorier, som beskriver dig som person. Du skal blandt andet fortælle om dit udseende, hvad du søger på siden, hvordan et ideelt parforhold ser ud for dig, og hvordan din drømmeferie foregår.
Det kan tage lidt tid at udfylde felterne, men igen anbefaler vi, at du afsætter den fornødne tid og gør dig umage med at udfylde dine svar.
Brugerne på 50plusmatch
Med blot 25.000 medlemmer på datingsiden, er det ikke fordi du kommer til at vælte dig i andre singler. 50plusmatch kompenserer dog for det relativt lave brugerantal ved at være yderst målrettet i forhold til de brugere, som ønskes på siden.
50plusmatch er først og fremmest en seniordating-side, hvilket betyder, at samtlige brugere er minimum 50 år. Derudover er det vores indtryk, at der er tale om en seriøs flok online datere på siden, som ved hvad de vil have, og som ikke spilder tiden. 50plusmatch skriver selv, at siden er for ‘aktive mennesker over 50’, men hvorvidt brugerne på siden rent faktisk får bevæget kroppen regelmæssigt, tør vi ikke udtale os om.
Ifølge 50plusmatch benyttes der manuel kontrol af profilerne på siden, hvilket resulterer i, at uønskede brugere såsom svindlere forhåbentligt bliver sorteret fra.
Kønsfordelingen er i skrivende stund på 56 % mænd og 44 % kvinder, hvilket er ganske fornuftigt. Der er gode chancer for at finde en partner, uanset om man er mand eller kvinde.
Antal brugere:
25.000
Målgruppe:
Aktive singler over 50 år
Kønsfordeling:
56% mænd | 44% kvinder
Kontaktmuligheder
Hos 50plusmatch er der i grove træk to muligheder for at komme i kontakt med andre brugere.
Først og fremmest kan du sende beskeder til de profiler, du finder interessante. Du har dog også mulighed for at gå lidt mere forsigtigt til værks, og tilkendegive din interesse ved at benytte ‘Synes godt om’-funktionen. Synes du godt om en anden bruger, vil denne blive gjort opmærksom på det, hvorefter du forhåbentligt får en lignende tilkendegivelse retur. På den måde er isen brudt, og det er nu tid til at udveksle beskeder.
Særlige funtioner
50plusmatch har en del ekstra funktioner, som gør, at siden skiller sig ud fra mængden af datingsider målrettet seniorer.
Af disse funktioner kan vi blandt andet nævne muligheden for at quizze – hvilket vi dog desværre ikke kunne få til at virke, og derfor ikke har testet.
Derudover kan man dele ting på opslagstavlen, som har fået titlen ‘Things2Share’, dele vidoer på ‘Videowall’ og se hvem der har fødselsdag lige præcis i dag.
Ovenstående funktioner er fine, hvis man skal fordrive lidt tid, men de kommer næppe til at betyde det store, hvis du er på siden for at finde en kæreste.
Der er dog funktioner, som kan gøre en forskel, og disse kan du læse mere om nedenfor.
Får jeg svar?
Hvis du har tilbragt tid på en datingside tidligere, ved du sikkert godt, at man kan ende med at spilde en del tid på at sende beskeder, som ender med at blive ignoreret.
Der kan være mange årsager til, at personen i den anden ende ikke besvarer en henvendelse, men uanset hvad denne måtte være, er det frustrerende, hvis man har brugt tid på at forfatte en god besked.
Hos 50plusmatch har man derfor introduceret en særlig funktion kaldet ‘Får jeg svar’. Med denne funktion kan du, når du besøger en profil, få en procentsats for, hvor ofte personen besvarer beskeder fra andre. På den måde kan du i forvejen afstemme dine forventninger og vurdere, om det er tiden værd at kontakte personen bag datingprofilen.
Timeline
Timeline – eller tidslinje, som det hedder på dansk – er ikke en ny opfindelse, for du kender med sikkerhed denne fra eksempelvis Facebook, hvor du får serveret nyheder fra dine venner og bekendte på det sociale medie.
Funktionen er lidt den samme hos 50plusmatch, men i stedet for kun at se opdateringer fra dine venner, kan du se profilændringer for samtlige af datingsidens brugere.
Du kan blandt andet se, når en ny profil er blevet oprettet, når en person har indsendt nye billeder, eller hvis der er blevet foretaget ændringer i en profiltekst. På den måde kan du holde dig opdateret og få en idé om, hvem der lige er kommet til og hvem der er aktiv på platformen.
Brugerne er ikke umiddelbart imponerede
I skrivende stund har 34 personer været forbi Trustpilot, hvor de har skrevet en anmeldelse af 50plusmatch.
Iblandt disse har 35 % givet fem stjerner ud af fem mulige. 29 % har givet fire og 15 % har kvitteret med tre stjerner.
I den anden ende af skalaen har 18 % kun valgt at give datingsiden én enkelt stjerne, imens 3 % var en my mere gavmilde og derfor har givet to.
Det er relativt få personer, som har efterladt en anmeldelse af 50plusmatch, og derfor vil vi være en smule varsomme med at konkludere alverden med afsæt i disse.
Hvad roses 50plusmatch for?
Efter at have læst de positive tilkendegivelser om 50plusmatch, har vi fået tegnet os et billede af, hvad det er, som fungerer på siden.
Det virker til, at det især er sidens udseende, brugervenlighed og funktionalitet, som høster bifald hos de tilfredse brugere. Flere fortæller, at singlerne på siden er både seriøse og venlige, og derfor er tonen på sitet rigtig god, hvilket ikke altid er givet, når man befinder sig på nettet.
En del anmeldere fortæller desuden om positive møder med kundeservice, som er hurtige til at reagere på henvendelser, og som desuden er rare at være i dialog med.
Hvad kritiseres 50plusmatch for?
Den største kritik af 50plusmatch, som flere anmeldere retter mod datingsiden, er den relativt beskedne mængde brugere på siden. Man vælter sig tilsyneladende ikke i aktive brugere, hvis man opretter sig hos 50plusmatch, og dette billede kan vi til dels godt genkende efter vores egen tid på siden.
Vi fandt desuden også en interessant kritik, som er værd at tage med sig, hvis man overvejer at oprette sig hos 50plusmatch. En anmelder skriver nemlig, at man er nødt til at gøre en indsats, hvis man ønsker at få noget ud af tiden på siden.
Det giver måske sig selv, men sammenlignet med andre datingsider, som fx. be2 og PartnerMedNiveau, kræver det lidt mere arbejde et finde en partner hos 50plusmatch. På de to førnævnte datingsider vil du nemlig automatisk få præsenteret relevante partnerforslag baseret på en personlighedsanalyse. Modsat skal du hos 50plusmatch selv være opsøgende, hvis du vil finde en partner.
Du kan blandt andet benytte søgefunktionen til at udvælge de personer, du er interesseret i, og efterfølgende sende disse en besked.
Du kan dog også være så heldig, at din kommende kæreste kommer til dig, men vi er af den overbevisning, at det er bedst at tage sagen i egen hånd, hvis man vil se resultater.
50plusmatch app
En stor del af online dating foregår på smartphones, og derfor er det næsten også et krav, at en datingside tilbyder en tilhørende app, så brugerne kan tilgå deres datingprofil på telefonen.
50plusmatch tilbyder en fin app, som minder meget om hjemmesiden både når det kommer til funktioner og design. Det er umiddelbart en god ting, fordi du ikke skal til at lære et nyt system at kende, hvis du hopper fra den ene platform til den anden.
50plusmatch’s app er tilgængelig for download til iOS og Android.
Konklusion:
Er 50plusmatch din tid værd?
Vi mener bestemt, at du bør overveje at oprette en profil hos 50plusmatch. Det er som bekendt helt gratis, og det tager kun ganske få minutter at komme i gang på siden.
Hvis du er senior, er der dog datingsider, som vi mener, er bedre valg end 50plusmatch. Her tænker vi især på den største platform for 50+ singler herjemme, Senior.dk, som har klaret sig en del bedre i vores test.
Alt i alt er der dog tale om en velfungerende datingside, som huser adskillige midaldrende singler, som alle er seriøse i deres jagt på en kæreste.
Har du brug for lidt tidsfordriv eller adspredelse, når du dater på siden, kan du benytte en af de mange sjove sociale funktioner, som skubber datingsiden i retning af at være et socialt medie.
7.6
/10
7.6
/10