Spring til indhold
Picture of Casper Schou

Casper Schou

Datingekspert og redaktør

Tinder
anmeldelse

Holdet bag dating appen Tinder har meget at være stolte af. Dels er appen en af de absolut største i verden målt på brugere, og dels kan de prale af at være opfinderne af ‘swipe’-funktionen, som på mange måder har revolutioneret branchen. 

Tinder er iblandt de mest populære dating apps herhjemme, hvor især yngre singler benytter tjenesten til at komme i kontakt med andre singler. 

Tinder har ikke ligefrem ry for at være en tjeneste, som er sat i verden for at hjælpe singler med at finde den store kærlighed, men faktisk benytter en del appen til netop dette formål. Vi kender ligeledes til en del lykkelige par, som har fundet hinanden igennem Tinder, så lad ikke appens ry afskrække dig.

For at undersøge om Tinder kan leve op til hypen, har vi downloadet appen, oprettet en profil og tilbragt adskillige timer med tjenesten. Resultatet af vores test finder du i denne anmeldelse, hvor vi går Tinder efter i sømmene.

Type

Datingapp

Medlemmer

75 millioner

Kønsfordeling

55% mænd | 45% kvinder

Indholdsfortegnelse

Vores vurdering:

8.9

Brugervenlighed
10/10
Funktioner
8.5/10
Seriøsitet
7.5/10
Aktivitetsniveau
10/10
Priser
8.5/10
Sikkerhed
9.0/10
Tinder screenshot DK

Det gode

Det dårlige

Priser hos Tinder

Tinder Plus

1 måned
129 kr./md.
Pris i alt: 129 kr.

Tinder Gold

1 måned
215 kr./md.
Pris i alt: 215 kr.

Tinder Platinum

1 måned
255 kr./md.
Pris i alt: 255 kr.

Premium-medlemskab hos Tinder

Tinder er en freemium-service, hvilket betyder, at du kan benytte appen helt gratis. Som gratis medlem kan du dog, hvis du er meget aktiv i appen, opleve begrænsninger. Med en gratis profil er der eksempelvis et loft for antallet af ‘Synes godt om’, du kan sende til ande profiler. 

Derudover kan du, hvis du betaler for et af de tre typer af medlemskaber hos Tinder, få adgang til en række andre fordele, som kan øge dine chancer for at få matches, eller i hvert fald effektivisere din tid i appen. 

Du kan læse mere om de tre typer medlemskab og hvilke fordele disse giver nedenfor:

Fordele ved Tinder Plus

Med Tinder Plus kan du:

  • Sende ubegrænsede ‘Synes godt om’
  • Begrænse, hvad andre brugere kan se om dig
  • Vælge, hvem der må se dig
  • Synes godt om profiler fra hele verden.
  • Fortryde ‘Synes godt om’ 
  • Slå reklamer fra

Fordele ved Tinder Gold

Med Tinder Gold kan du:

  • Det samme som med Tinder Plus
  • Få et gratis Boost hver måned
  • Benytte fem gratis Superlikes hver uge




Fordele ved Tinder Platinum

Med Tinder Platinum kan du:

  • Det samme som med Tinder Plus + Tinder Gold
  • Skrive til andre brugere, uden I er matchet
  • Få fremhævet din profil hos de brugere, du synes godt om


Sådan opretter du en profil

For at oprette en konto skal du først hente Tinder til din telefon eller oprette dig igennem hjemmesiden. Appen er tilgængelig til både iOS og Android og hjemmesiden fungerer i de fleste browsere.

Første skridt er at indtaste dit telefonnummer, så du kan modtage en aktiveringskode. Koden skal du kopiere og indsætte i appen, så du kan bekræfte dit nummer.

Herefter skal du oplyse dit køn, fødselsdato, navn og lignende. Du skal også udpege dine interesser, så andre brugere lettere – omend en smule overfladisk – kan lære dig at kende.

Til sidst skal du indsende et eller flere billeder af dig selv, hvilket er utroligt vigtigt i en app som Tinder, hvor du mest af alt vil blive bedømt på dit udseende. Her kan du enten tage et billede med kameraet i din telefon eller vælge et fra dit fotoalbum. Du skal indsende minimum to billeder. 

Med ovenstående klaret har du nu fri adgang til dating appen. Hvis du ikke tidligere har erfaring med Tinder, kan du få hjælp af appen, som er god til at levere nyttige instruktioner. Vi er særligt begesjtrede for den fine introduktion til ‘swipe’-funktionen.

Hos Tinder er der plads til alle, uanset hvilken seksualitet man måtte have. Således kan du, når du opretter en profil, vælge imellem hele 9 forskellige seksualiteter. 

Undgå personer du kender

Hvis du har den holdning, at det ikke kommer alle og enhver ved, at du er på Tinder, kan du vælge at skjule din profil for udvalgte brugere. 

Under oprettelsen af din profil vil du få mulighed for at tilføje personer, du kender, til en særlig liste. Folk på denne liste vil ikke kunne se din profil på nogen måde og du vil derfor være helt usynlig i appen for disse personer. 

Brugerne hos Tinder opretter sig ved hjælp af deres mobilnummer, og derfor kan du skjule dig for de personer, du har nummeret på, ved at indtaste det og tilføje dem på listen over personer, som ikke må se dig i dating appen. 

Brugerne hos Tinder

Målgruppen for Tinder er 18-35 årige, hvilket stemmer meget godt overens med vores indtryk af brugerbasen i dating appen. Det er hovedsageligt unge, som benytter Tinder, selvom ældre singler også sagtens kan oprette en profil i appen.

Som en af de største og mest populære dating apps i Danmark, er der rigeligt med brugere af Tinder. Du ender med stor sandsynlighed med at få ondt i fingerleddene, inden du har swipet dig igennem udvalget af singler i Danmark.

Selvom Tinder har ry for at være en app, som fasciliterer one night stand, kan man også benytte den populære dating app til at finde kærligheden. Vi kender til flere historier om folk, som er matchet på Tinder og sidenhen er blevet gift og har fået børn sammen. Du skal dog ikke forvente, at det er alle brugere af appen, som har seriøse intentioner om at finde kærligheden.

Antal brugere:

75 millioner

Målgruppe:

Hovedsageligt unge singler

Kønsfordeling:

55% mænd | 45% kvinder

Kontaktmuligheder

Hos Tinder skal man først matches med andre brugere, før man kan sende beskeder. Man er et match, hvis begge parter har liket hinandens profiler.

Tinder byder på en række smarte funktioner, som vi vil belyse i de følgende afsnit. Først og fremmest er der ingen vej uden om:

‘Swipe’-funktionen

Tinder er opfinderen af ‘swipe’-funktionen, som efterhånden er en fast funktion i samtlige dating apps på markedet. 

Når du ‘swiper’ skal du enten skubbe de andre profiler til højre for at ‘Synes godt om’ eller til venstre for at indikere, at du ikke er interesseret. Hvis den anden person også swiper dig til højre, vil I blive et match, hvorefter I kan sende hinanden beskeder.

Det er ikke muligt at sende beskeder til andre brugere, som man ikke er matchet med, medmindre man er betalende Platinum-medlem.

Du og de andre brugere får ikke besked om en afvisning, altså et swipe til venstre, og på den måde oplever man ikke rigtigt afvisningen på samme måde, som hvis man eksempelvis havde sendt en besked, som blev ignoreret. 

Når du swiper, er det som udgangspunkt baseret på udseendet, du beslutter, om du er interesseret i en anden person. Vil du være knapt så overfladisk, kan du scrolle ned i profilen og tilgå lidt yderligere oplysninger om personen. Det er dog meget sparsomt med informationer.

Superlikes og Boosts

Vil du øge dine chancer for at få matches, kan det hjælpe at betale for enten Superlikes eller Boosts.

Superlikes er, som navnet antyder, en særlig ‘Synes godt om’-tilkendegivelse, som viser modtager, at du er meget interesseret i at komme i kontakt. Normalt bliver man ikke gjort opmærksom på det, hvis andre liker ens profil, men modtager man et Superlike, får man en notifikation herom.

Skal din profil være synligere, så flere singler forhåbentligt vælger at swipe dig til højre, kan du købe Boosts. Med et Boost bliver din profil fremhævet i dit område i 30 minutter. I løbet af denne halve time bliver du vist som en af de første, når andre brugere åbner appen.

Mange dårlige brugeranmeldelser

Vi har tilbragt adskillige timer i selskab med Tinder under vores test, og vi har som udgangspunkt ikke meget negativt at sige om platformen, som fungerer ganske upåklageligt og som tilmed er ganske brugervenlig. 

Vi kan dog konstatere, at de personer, som har valgt at efterlade en anmeldelse af Tinder hos Trustpilot, ikke nødvendigvis deler vores begejstring.

I skrivende stund har 2.018 personer skrevet en anmeldelse af Tinder hos Trustpilot og iblandt disse har 83 % blot givet én enkelt stjerne ud af fem mulige.

Tinder ender med en samlet vurdering på 1,3 ud af 5, hvilket giver prædikatet ‘Dårlig’

Tinder Trustpilot

Vi deler som sagt ikke helt denne opfattelse af dating appen, og derfor har vi kigget nærmere på, hvad de utilfredse anmeldere har efterladt af kritik af appen.

Hvad kritiseres Tinder for?

De negative tilkendegivelser hos Trustpilot drejer sig i høj grad om profiler, som ifølge ejerne, er blevet uretmæssigt fjernet fra Tinder. Mange fortæller, at de har fået slettet deres profiler og/eller er blevet udelukket fra at benytte tjenesten uden nogen forklaring. 

Når de forsøger at række ud til kundeservice for at få afklaring, er der ofte radiotavshed, hvilket ganske forståeligt fører til frustration.

Det er umiddelbart et stort plus, at der er moderation af profilerne hos Tinder, men det er naturligvis problematisk, hvis brugere bliver udelukket uretmæssigt og tilmed ikke modtager en forklaring herpå.

Tinder FAQ

Tinder er en dating app, hvor man, baseret på et profilbillede og enkelte oplysninger, skal beslutte, om man er interesseret i en anden person eller ikke. 

Hos Tinder skal man swipe de mange profiler til højre eller venstre. Et swipe til højre betyder, at man er interesseret i personen, imens et swipe til venstre indikerer det modsatte. 

De andre brugere bliver ikke gjort opmærksom på, at du har liket dem medmindre de liker dig tilbage. Hvis I begge synes godt om hinandens profiler, vil I blive et match. 

Som et match kan I udveksle beskeder helt gratis og på den måde lære hinanden bedre at kende. Er kemien god, er det oplagt at aftale at mødes i den virkelig verden til en date, men dette er naturligvis helt op til jer.

Ja og nej. 

Du vælger selv, hvilke oplysninger du vil dele med de andre brugere, så hvis du vil tilbageholde oplysninger om dig selv, kan du uden problemer gøre dette. Du skal dog uploade minimum to billeder, hvis du skal bruge tjenesten, og da disse skal være af dig selv, kan det være svært helt at holde dig skjult.

Tinder tilbyder dog en særlig funktion, hvor du har mulighed for at skjule din profil for personer, du kender. Du har mulighed for at tilføje telefonnumre for dine egne kontakter, hvorefter Tinder sørger for, at disse ikke får nys om, at du er til stede på platformen.

Der er en række metoder til at finde ud af, om en man kender, er på Tinder. 

Den mest oplagte metode er at tjekke personens telefon for at se, om Tinder er installeret.

Det er dog også muligt at benytte Tinder på computeren i webudgaven, så det giver også mening at tjekke søgehistorikken hos personen, du mistænker for at være på Tinder.

Du kan også være heldig at finde den anden person, hvis du selv opretter en profil hos Tinder og swiper dig igennem de mange brugere af tjenesten. Du skal dog være opmærksom på, at man kan vælge at skjule sig for bestemte brugere på Tinder, så det er ikke sikkert, at du nogensinde får held med at finde personen, du leder efter.

Ja, du kan sagtens bruge Tinder uden at betale. 

Tinder er en såkaldt freemium-service, hvilket betyder, at de mest gængse og vigtigste funktioner er helt gratis. Du kan dog risikere at støde på begrænsninger som ikke-betalende medlem.

Tinder Plus: 129 kr./md.

Tinder Gold: 215 kr./md.

TInder Platinum: 255 kr./md.

Når du swiper rundt på Tinder, vil du opdage, at nogen profiler har et lille blåt flueben ved deres profil. Det blå flueben indikerer, at profilen er verificeret, hvilket betyder, at personen rent faktisk er den, som han/hun udgiver sig for at være. 

Verificeringen af en profil foregår ved at man tager to selfies, hvor man poserer efter Tinders anvisninger. Herefter sørger en AI for at tjekke, om billedernes ægthed kan bekræftes. Kan de det, vil du efterfølgende modtage det lille blå flueben ved din profil, så andre brugere kan se, at du er en ægte person.

Tinder henvender sig hovedsageligt til unge på mellem 18-35 år.

Det kræver som udgangspunkt altid, at du er matchet med en anden bruger, før end du kan sende beskeder. 

Med et Platinum-medlemskab er reglerne dog lidt anderledes, for her har du faktisk mulighed for at sende en besked med, når du ‘Superliker’ en anden profil.

Konklusion:
Er Tinder din tid værd?

Man kommer ikke sovende til den succes, som Tinder har i øjeblikket. Både herhjemme og i udlandet er Tinder iblandt de mest populære og største dating apps, og alene af den grund giver det god mening at give Tinder chancen.

Efter vi selv har testet tjenesten, kan vi fortælle, at vi udmærket forstår populariteten, som bestemt virker fortjent. 

Tinder har med deres ‘swipe’-funktion formået at revolutionere online dating, hvilket de mange imitationer af netop denne funktion vidner om. Med ‘swipe’-funktionen har Tinder formået at gøre dating på nettet til noget sjovt, som næsten kan sammenlignes med et spil.

Det er dog også netop ‘swipe’-funktionen, som trækker ned i forhold til seriøsiteten i dating appen. Dels betyder den spillignende funktion, at man af og til kan glemme, at man har med rigtige mennesker at gøre. Derudover kan det hurtigt blive ret overfladisk at date igennem Tinder, da man udelukkende forholder sig til et profilbillede og enkelte sparsomme informationer, når man beslutter, om man er interesseret. 

Tinder er ikke umiddelbart platformen, du skal vælge, hvis du håber på at støde på en masse andre seriøse singler, som er dedikerede i deres søgning efter en partner. Her anbefaler vi i stedet tjenester som Match.com, Single.dk og Dating.dk.

Vi er en smule bekymrede over, at mange brugere har oplevet at få deres profiler slettet fra platformen, og når det tilmed er utroligt svært at få kundeservice i tale, er det særligt problematisk, at der bliver deaktiveret profiler uden umiddelbar forklaring.

Med henblik på at kunne give dig et overblik over de bedste datingsider har vi oprettet os på mere end 20 forskellige datingtjenester og testet disse dybdegående.

I vores vurdering af de forskellige datingtjenester har vi særligt lagt vægt på følgende parametre:

  1. Brugervenlighed
  2. Funktioner
  3. Seriøsitet
  4. Aktivitetsniveau
  5. Priser
  6. Sikkerhed

For hver datingtjeneste, vi har testet gælder det, at vi – i forhold til de seks ovenstående parametre – har givet individuelle karakterer fra 0 til 10.

Ligeledes gælder det, at vi har givet samtlige datingtjenester, vi har testet, en samlet karakter. Denne karakter vil altid være et udtryk for gennemsnittet af de individuelle karakterer.

Nedenfor fremgår de samlede karakterer for de datingsider, vi anser som værende de bedste. Ønsker du at se de individuelle karakterer for de enkelte sider, skal du klikke dig ind på anmeldelserne af disse.

Foruden vores egne konkrete erfaringer med de enkelte datingsider har vi – i forhold til vores bedømmelse – også inddraget førstehåndsberetninger fra andre. Det være sig blandt andet via anmeldelser på Trustpilot og deslige.