Spring til indhold
Picture of Casper Schou

Casper Schou

Datingekspert og redaktør

MitDating
anmeldelse

Mit Dating logo

MitDating er en de absolut bedste iblandt de ganske få gratis datingsider i Danmark.

Du kan helt gratis sende og modtage beskeder, søge blandt brugerne på siden og benytte match-funktionen. MitDating tilbyder derudover en række ekstra funktioner, som kan gøre oplevelsen på siden bedre, men disse kræver et betalt medlemskab.

Vi har oprettet en profil hos MitDating og testet platformen. I denne anmeldelse kan du blive klogere på, hvad vi synes om datingsiden.

Type

Almindelig dating

Medlemmer

40.000

Kønsfordeling

Ukendt

Indholdsfortegnelse

Vores vurdering:

7.0

Brugervenlighed
5.5/10
Funktioner
7.5/10
Seriøsitet
6.0/10
Aktivitetsniveau
6.5/10
Priser
10/10
Sikkerhed
6.5/10
Mit Dating screenshot

Det gode

Det dårlige

Priser hos MitDating

1 uge
39 kr./uge
Pris i alt: 39 kr.

1 måned
79 kr./md.
Pris i alt: 79 kr.

3 måneder
53 kr./md.
Pris i alt: 159 kr.

Forskellen på betalt og gratis medlemskab

Hos MitDating kan du, som noget ret unikt for en datingside, benytte dig af de mest fundamentale funktioner helt gratis. Du kan således både søge iblandt profilerne på siden, vise interesse for og skrive til de andre singler. 

Derudover er det muligt at få adgang til en række yderligere funktioner, hvis du er villig til at betale for disse.

Funktioner som gratis medlem:

  • Læs og skriv beskeder
  • Vis interesse for andre profiler
  • Få matches
  • Bloker brugere
  • Tilføj op til 3 billeder til din profil
  • Se de seneste 30 beskeder i dine samtaler

Funktioner som betalende medlem:

  • Benyt ‘Samtale-Starteren’
  • Se hvem der har besøgt din profil
  • Se om din besked er blevet læst
  • Få fremhævet din profil på siden
  • Flere søgemuligheder
  • Diverse muligheder for at date anonymt

Sådan opretter du en profil

Oprettelsen hos MitDating er hurtig og smertefri. Indmeldelsen klares ved at indtaste dit ønskede brugernavn, kodeord, email-adresse, bopæl samt fødselsdato.

Herefter modtager du en mail i din indbakke. I denne finder du et link, du skal trykke på for at aktivere din nye datingprofil.

Nu har du reelt set adgang til platformen, men inden du kaster dig ud i jagten på din eneste ene, anbefaler vi, at du først udfylder din datingprofil med oplysninger om dig selv, så andre brugere nemt kan lære dig at kende, når de besøger din profil.

Du kan blandt andet dele oplysninger om dit udseende og din livsstil, ligesom du har mulighed for at skrive en profiltekst

Oprettelse hos Mit Dating

Brugerne på MitDating.dk

MitDating er en gratis datingside, og derfor kan man argumentere for, at den er mere inkluderende end andre datingsider, som kræver et betalt medlemskab. Det er nemlig ikke alle, som har råd til at betale for at bruge en datingside, men det problem er der ikke hos MitDating.

Det er som udgangspunkt en god ting, at alle kan være med uagtet ens økonomiske råderum, men ulempen kan dog være, at det kan påvirke seriøsiteten negativt. Det er ikke svært at forestille sig, at personer, som har betalt for et medlemskab, vil være mere opsatte på at få valuta for pengene, og derfor vil være mere seriøse og dedikerede.

Ikke så overraskende har MitDating formået at tiltrække en del brugere, hvilket ikke udelukkende skal tilskrives det faktum, at det er gratis at benytte siden. Selve platformen er nemlig fin og fungerer ganske udmærket, og derfor forstår vi godt, at mere end 40.000 danskere har valgt at oprette en profil på siden.

Vi har desværre ikke kunne finde data for kønsfordelingen på siden, men vi har ikke umiddelbart grund til at tro, at denne ikke er nogenlunde ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder.

Antal brugere:
Over 40.000

Målgruppe:
Prisbevidste singler

Kønsfordeling:
Ukendt

Kontaktmuligheder

MitDating tilbyder en række forskellige måder at komme i kontakt med de andre brugere på siden. 

Først og fremmest skal du finde frem til de datingprofiler, som du finder interessante. Dette kan du gøre på ved at søge eller benytte ‘Udforsk-funktionen’, hvor du får vist én datingprofil ad gangen, som du kan vise interesse for eller ignorere.

Når du har fundet de profiler, du vil i kontakt med, kan du sende dem en besked. Beskedsystemet minder en del om Messenger på Facebook, så det vil virke bekendt for de fleste, hvilket gør det ganske nemt at benytte.

Særlige funtioner

Hos MitDating.dk kan du naturligvis søge blandt profilerne på siden og sende beskeder til disse. Der er dog også blevet plads til en række yderligere funktioner.

I det følgende dykker vi ned i de funktioner, som gør MitDating unik sammenlignet med lignende gratis datingsider.

Match-spørgsmål

Hvis du vil have hjælp til at vurdere, hvem du skal kontakte, kan du dedikere en halv times tid til at besvare såkaldte ‘match-spørgsmål’. Disse fortæller en masse om dig, men også den partner, du håber på at møde på siden.

Når du har svaret på spørgsmålene, kan du ved de andre datingprofiler på siden se, hvor godt et match I er. 

Det skulle angiveligt være muligt at se en graf, som illustrerer dit match med de andre profiler på siden, men det er desværre ikke lykkedes for os at få den vist, da de fleste andre brugere tilsyneladende ikke har brugt tiden på at besvare nok match-spørgsmål.

Ideen er god, men hvis det kun er meget få brugere, som gør brug af funktionen, mister den desværre sin appel. 

Match-spørgsmål

Udforsk

‘Udforsk’ er titlen på en Tinder-lignende funktion, som MitDating tilbyder. Her bliver du præsenteret for en lang række profiler en efter en, som du kan vise interesse for eller springe over. 

Trykker du på det store hjerte i midten af skærmen, viser du interesse, hvilket modtageren vil blive gjort opmærksom på.

Funktionen er fin, og fungerer hæderligt. Den vil især være nyttig, hvis man har travlt i det daglige, og gerne vil have mest muligt ud af sin tid på siden. 

Forskellige søgekategorier

MitDating leverer en habil søgefunktion på siden, som i den gratis udgave med stor sandsynlighed vil være tilstrækkelig for de fleste. Dog kræver det et betalt medlemskab, hvis du skal have adgang til yderligere søgekriterier, så du nemmere kan sortere i singlerne på siden. 

Derudover kan du, når du søger, vælge at trykke på en af de seks forskellige søgekategorier på siden:

Online

Viser de brugere, som er online på datingsiden lige nu, så du kan skrive og få svar med det samme.

Nye

Viser de nyeste profiler på siden, så du kan være den første til at tage kontakt.

Populære

Se de mest populære brugere på siden lige nu.

Nærmeste

Se de singler på siden som befinder sig i samme by som dig.

Besøg

Se dine senest besøgte profiler og de brugere, som senest har været forbi din datingprofil.

Interesse

Se de profiler som du har vist interesse for, eller som har vist interesse for dig.

Middelgode anmeldelser fra brugerne

Vores egen vurdering af en datingside er én ting. Noget andet er, hvad de brugere som har brugt time efter time på siden, synes om platformen. Derfor har vi været forbi Trustpilot for at læse anmeldelser af MitDating.

I skrivende stund har 47 personer anmeldt MitDating.dk.

Iblandt disse har 47 % kvitteret med fem ud af fem stjerner. Modsat har 25 % af anmelderne været så utilfredse, at de kun har givet én stjerne. 

MitDating ender med en samlet vurdering på 3,3 ud af 5 og får dermed prædikatet ‘Middel’.

MitDating Trustpilot

Med blot 47 anmeldelser af datingsiden, er der ikke vildt mange anmeldelser at basere en vurdering på, men vi har alligevel forsøgt at opsummere det gode og det dårlige ved MitDating i de følgende afsnit.

Hvad roses MitDating for?

Langt det meste ros til MitDating drejer sig om prismodellen på siden, som – måske ikke så overraskende – vækker begejstring, fordi man kan benytte de vigtigste funktioner på siden uden at betale. 

En del beretter dog om, at de før eller siden er hoppet over på et betalt medlemskab alligevel, da det bidrager til en bedre oplevelse på siden.

MitDating Trustpilot anmeldelse 1
MitDating Trustpilot anmeldelse 2

Hvad kritiseres MitDating for?

Et af vores største kritikpunkter hos MitDating er brugerfladen, som kan være lidt svær at navigere i, og som ikke er specielt inspirerende at se på. Efter at have læst de negative anmeldelser af MitDating ser det ud til, at vi ikke er alene om denne opfattelse, for flere bruger beretter om nøjagtigt samme udfordringer på siden.

En række brugere fortæller desuden, at de er utilfredse med mængden af mails, som MitDating sender, når man har oprettet sig som bruger. 

MitDating app

MitDating tilbyder desværre ikke en app til hverken Android eller iOS. Til gengæld kan du uden besvær åbne datingsiden i browseren på dine telefon, og få adgang til samtlige funktioner på siden. På telefonen minder brugerfladen meget om den, man ville forvente af en datingapp.

Konklusion:
Er MitDating din tid værd?

Hvis du er på jagt efter en gratis datingside, er MitDating iblandt de eneste reelle muligheder i Danmark.

Siden er ikke 100 % gratis, for du kan stadig betale for at få adgang til en række yderligere funktioner, som er valgfrie men ganske nyttige. Du kan dog – modsat på de betalte datingsider – benytte de vigtigste funktioner på siden helt uden at betale. Der er tilmed ingen reklamer på siden, hvilket ellers typisk er normen for gratis datingsider.

Man kan desværre godt se, at MitDating ikke har helt samme økonomiske muskler at spendere på deres platform. Brugerflade og funktioner kan ikke rigtigt følge med de større datingsider som fx Dating.dk, Single.dk og Match, men det er formentlig ulempen ved at tilbyde sin service til brugerne uden beregning.

Alt i alt er vores oplevelse med MitDating positiv, så vi tøver ikke med at give en anbefaling med på vejen til datingsiden.

Med henblik på at kunne give dig et overblik over de bedste datingsider har vi oprettet os på mere end 20 forskellige datingtjenester og testet disse dybdegående.

I vores vurdering af de forskellige datingtjenester har vi særligt lagt vægt på følgende parametre:

  1. Brugervenlighed
  2. Funktioner
  3. Seriøsitet
  4. Aktivitetsniveau
  5. Priser
  6. Sikkerhed

For hver datingtjeneste, vi har testet gælder det, at vi – i forhold til de seks ovenstående parametre – har givet individuelle karakterer fra 0 til 10.

Ligeledes gælder det, at vi har givet samtlige datingtjenester, vi har testet, en samlet karakter. Denne karakter vil altid være et udtryk for gennemsnittet af de individuelle karakterer.

Nedenfor fremgår de samlede karakterer for de datingsider, vi anser som værende de bedste. Ønsker du at se de individuelle karakterer for de enkelte sider, skal du klikke dig ind på anmeldelserne af disse.

Foruden vores egne konkrete erfaringer med de enkelte datingsider har vi – i forhold til vores bedømmelse – også inddraget førstehåndsberetninger fra andre. Det være sig blandt andet via anmeldelser på Trustpilot og deslige.