Spring til indhold
Picture of Casper Schou

Casper Schou

Datingekspert og redaktør

Dating60plus
anmeldelse

Dating60plus er en nyere datingside, som er skabt af det yderst rutinerede hold af udviklere, som blandt andet står bag populære datingsider som Be2 og C-Date.

Datingsiden er en såkaldt seniordating-side, som henvender sig til den ældre del af befolkningen. Samtlige brugere hos Dating60plus er fra 50 år og op.

Hos Dating60plus er de fleste brugere på udkig efter en partner at dele tilværelsen med, men det er også muligt at oprette en profil med henblik på at finde nye venner og bekendtskaber.

For at undersøge om denne nye spiller på markedet for seniordating-sider er din tid værd, har vi oprettet en profil og tilbragt den fornødne tid på datingsiden, så vi her i anmeldelsen kan præsentere dig for alt det, som fungerer, ligesom vi også dykker ned i de ting, som kan gøres bedre.

Type

Seniordating (60+)

Målgruppe

Seriøse singler på 60 år og over

Kønsfordeling

Ukendt

Indholdsfortegnelse

Vores vurdering:

7.3

Brugervenlighed
9.0/10
Funktioner
8.0/10
Seriøsitet
9.0/10
Aktivitetsniveau
6.0/10
Priser
5.0/10
Sikkerhed
7.0/10
Dating60plus screenshot

Det gode

Det dårlige

Priser hos Dating60plus

1 måned
699 kr./md.
Pris i alt: 699 kr.

3 måneder
599 kr./md.
Pris i alt: 1.797 kr.

6 måneder
499 kr./md.
Pris i alt: 2.994 kr.

Vær opmærksom på, at dit medlemsskab automatisk fornyes ved udløb. Du skal opsige dit medlemskab senest 14 dage før udløb af din nuværende aftale. Du binder dig til hhv. 1, 3 eller 6 måneder ad gangen og betaler den samlede pris på én gang.

Forskellen på betalt og gratis medlemskab

Inden du finder dankortet frem for at købe et medlemskab hos Dating60plus, kan du med fordel oprette en gratis profil og benytte denne til at klikke dig lidt rundt på datingsiden. Du vil formentligt hurtigt opdage, om platformen er noget for dig, eller om dine penge er bedre brugt et andet sted. 

Funktioner som gratis medlem:

  • Rediger din profil
  • Tag personlighedstest
  • Upload profilbillede
  • Se hvem der er online
  • Se kontaktforslag

Funktioner som betalende medlem:

  • Se andres profilbilleder
  • Send og læs beskeder
  • Foretag videosamtaler
  • Tilføj brugere som favoritter

Sådan opretter du en profil

Lad os først og fremmest understrege, at det er helt gratis at oprette en profil hos Dating60plus.

Selve oprettelsen er ganske nem, da man får assistance af en virtuel assistent, som sørger for at guide og vejlede undervejs. 

For at oprette din nye datingprofil skal du blandt andet oplyse dit navn, din email og vælge en adgangskode. Derudover skal du indtaste din fødselsdato, hvilket har til formål at bekræfte, at du er minimum 50 år gammel, og du derfor befinder dig i målgruppen for siden.

Undervejs i oprettelsen vil du blive bedt om at besvare en række personlige spørgsmål om dig selv og din drømmepartner.

Dine svar bliver senere brugt til at foretage en personlighedsanalyse af dig, hvilket danner grundlag for de partnerforslag, som du får præsenteret hos Dating60plus.dk 

Dating60plus oprettelse

Brugerne på Dating60plus

Det er næppe den store overraskelse, at Dating60plus henvender sig til singler på 60 år og ældre – det afsløres nemlig af navnet på datingsiden. Du finder derfor kun jævnaldrende brugere på siden. 

Hos Dating60plus handler det ikke kun om at finde kærligheden, for siden henvender sig også til ældre, som ønsker at finde nye venner. Det er dog – har vi erfaret – pimært for at finde en kæreste, at folk opretter sig på datingsiden.

Da der er tale om en relativt ny datingside, har det endnu ikke været muligt for os at finde data for antallet af brugere eller kønsfordelingen på siden.

Antal brugere:
Ukendt

Målgruppe:
Singler på 60+

Kønsfordeling
Ukendt

Særlige funtioner

Dating60plus henvender sig til en del af befolkningen (60-årige og ældre) som ikke er vokset op med internettet, og derfor glæder det os, at der er gjort en del ud af brugervenligheden på siden.

Den gode brugeroplevelse skyldes blandt andet, at der er skåret ind til benet i forhold til funktioner på siden. Du kan naturligvis søge efter andre datingprofiler, læse profiltekst og se billeder samt sende beskeder til de brugere, du er interesseret i. Dette er det absolut mest essentielle for en velfungerende datingside, men derudover er der to smarte funktioner, som er værd at fremhæve: 

Unikke partnerforslag til dig

Vi har allerede nævnt, at du undervejs i oprettelsen af din profil, skal besvare en række personlige spørgsmål, som benyttes til at foretage en personlighedsanalyse af dig.

Med afsæt i din egen og de andre brugeres personlighedsanalyser samt dine krav til en potentiel partner, vil du blive præsenteret for en række datingprofiler på siden. Disse profiler er nogen, som Dating60plus’ smarte match-system vurderer, at du vil passe særligt godt sammen med.

Hvis du trykker dig ind på en af dine partnerforslag, kan du få uddybet, hvorfor I er et godt match. Du vil blandt andet kunne se, hvor jeres personligheder harmonerer, og hvor der måske kan opstå uenigheder.

Du finder desuden et overordnet tal for jeres kompatibilitet. Tallet er mellem 1 og 150, og jo højere tal, des bedre vil I – ifølge match-systemet – passe sammen.

Dine partnerforslag finder du under fanen ‘Kontakter’ når du er logget ind på datingsiden.

Kontaktforslag hos Dating60plus

Videochat

Det er vores erfaring, at der kan være rigtig stor forskel på kemien online og i den virkelig verden.

Vi har hørt om flere online datere, som har oplevet, at kemien slet ikke var til stede, da dialogen blev rykket videre fra datingsiden til en café eller hvor end første date blev afholdt. Det er ikke utænkeligt, at personen som charmerer dig igennem sine beskeder på datingsiden, slet ikke kan gøre dig blød i knæene, når I taler med hinanden over en kop kaffe i virkeligheden. 

For at undgå ovenstående situation har Dating60plus introduceret en videochat-funktion. Med denne funktion har du mulighed for at foretage videoopkald med en anden bruger, så I kan tale ansigt-til-ansigt, og dermed vurdere, om I også fungerer sammen, når I ser hinanden i øjnene.

Endnu ingen anmeldelser af Dating60plus

Vi tjekker altid diverse anmeldelsesplatforme, hvor brugerne har mulighed for at tilkendegive deres mening om en given datingside. Det har vi naturligvis også gjort med Dating60plus.dk, men da der er tale om en relativt ny datingside, har det desværre ikke været muligt at grave brugeranmeldelser frem.

For nu må du derfor nøjes med vores vurdering af Dating60plus.

Konklusion:
Er Dating60plus din tid værd?

Dating60plus er et ganske oplagt valg, hvis du er 60 år eller ældre, da datingsiden henvender sig specifikt til netop denne målgruppe. Samtlige brugere på siden er således fra 50 år og op.

Dating60plus konkurrerer med en række andre seniordating-sider såsom Senior.dk, Singles50 og 50plusmatch og sammenligner vi disse med hinanden, er denne datingside rigtig fin, selvom den ikke løber med titlen som vores favorit.

At der i skrivende stund er bedre alternativer til Dating60plus skyldes dog i høj grad, at datingsiden stadig er ganske ny på markedet, og derfor endnu ikke har formået at etablere sig. Vi mener dog, at fundamentet er stabilt og velfungerende, og derfor vil det med stor sandsynlighed mest af alt være et spørgsmål om tid, før Dating60plus.dk er iblandt de bedste datingsider henvendt til seniorer.

Med henblik på at kunne give dig et overblik over de bedste datingsider har vi oprettet os på mere end 20 forskellige datingtjenester og testet disse dybdegående.

I vores vurdering af de forskellige datingtjenester har vi særligt lagt vægt på følgende parametre:

  1. Brugervenlighed
  2. Funktioner
  3. Seriøsitet
  4. Aktivitetsniveau
  5. Priser
  6. Sikkerhed

For hver datingtjeneste, vi har testet gælder det, at vi – i forhold til de seks ovenstående parametre – har givet individuelle karakterer fra 0 til 10.

Ligeledes gælder det, at vi har givet samtlige datingtjenester, vi har testet, en samlet karakter. Denne karakter vil altid være et udtryk for gennemsnittet af de individuelle karakterer.

Nedenfor fremgår de samlede karakterer for de datingsider, vi anser som værende de bedste. Ønsker du at se de individuelle karakterer for de enkelte sider, skal du klikke dig ind på anmeldelserne af disse.

Foruden vores egne konkrete erfaringer med de enkelte datingsider har vi – i forhold til vores bedømmelse – også inddraget førstehåndsberetninger fra andre. Det være sig blandt andet via anmeldelser på Trustpilot og deslige.