Spring til indhold

Dating apps ❤️
De 10 bedste dating apps i Danmark

Picture of Casper Schou

Casper Schou

Datingekspert og redaktør

På denne side finder du en oversigt over vores bud på de bedste danske dating apps. Samtlige apps, vi promoverer, er blevet gennemtestet af os, og hvis du ønsker at læse vores dybdegående anmeldelser af de enkelte apps, er det bare at klikke på knappen, hvorpå der står ‘Læs anmeldelse’.

Med henblik på at kunne give dig et overblik over de bedste datingsider har vi oprettet os på mere end 20 forskellige datingtjenester og testet disse dybdegående.

I vores vurdering af de forskellige datingtjenester har vi særligt lagt vægt på følgende parametre:

  1. Brugervenlighed
  2. Funktioner
  3. Seriøsitet
  4. Aktivitetsniveau
  5. Priser
  6. Sikkerhed

For hver datingtjeneste, vi har testet gælder det, at vi – i forhold til de seks ovenstående parametre – har givet individuelle karakterer fra 0 til 10.

Ligeledes gælder det, at vi har givet samtlige datingtjenester, vi har testet, en samlet karakter. Denne karakter vil altid være et udtryk for gennemsnittet af de individuelle karakterer.

Nedenfor fremgår de samlede karakterer for de datingsider, vi anser som værende de bedste. Ønsker du at se de individuelle karakterer for de enkelte sider, skal du klikke dig ind på anmeldelserne af disse.

Foruden vores egne konkrete erfaringer med de enkelte datingsider har vi – i forhold til vores bedømmelse – også inddraget andenhåndsberetninger. Det være sig blandt andet anmeldelser på Trustpilot og deslige.

Vi gør opmærksom på, at der optræder sponsorerede links her på siden.

Målgruppe:

Unge

Antal brugere:

Rigtig mange

Primær aldersgruppe:

18-35 årige

Oprettelse:

0 kr.

Premium fra:

129 kr.

Tinder
Swipe dig til kærlighed med en af verdens største dating apps

Tinder screenshot DK

Man kan naturligvis ikke tale om dating apps uden at nævne Tinder, som på mange måder er skyld i den popularitet, som dating apps oplever i disse tider. 

Tinders enorme popularitet skal i høj grad tilskrives den innovative tilgang til online dating, som appen kom til markedet med. Det er nemlig Tinder, som kan tage æren for at have opfundet swipe-funktionen, hvor man swiper til enten højre eller venstre for at tilkendegive sin interesse eller mangel på samme for de andre brugere. 

Adskillige andre datingtjenester har efterfølgende fået øjnene op for denne funktion, og nu findes der efterhånden kun ganske få dating apps og datingsider, som ikke benytter en eller anden form for swipe-funktion.

Swipe-funktionen, som stadigvæk den dag i dag udgør kernen af Tinder, er med til at gøre dating lidt sjovt og underholdende, fordi funktionen får det – at date – til at føles som et slags spil, hvor det handler om at få point (matches). 

At det forholder sig netop sådan er dog også en af Tinders største ulemper, for udover at det – at date via Tinder – kan blive en smule overfladisk, fordi man skal bedømme andre brugere ud fra deres billeder, vil man også støde på en del brugere, som ikke er specielt seriøse. Tinder tiltrækker nemlig rigtig mange brugere, som primært bruger appen som tidsfordriv og til at få bekræftelse.

Når det er sagt, er det dog værd at bemærke, at Tinder også tiltrækker en stor mængde brugere, som rigtig gerne vil finde kærligheden, og vi er ikke i tvivl om, at Tinder er en af de mest populære dating apps i Danmark målt på antal medlemmer.

Foruden et højt aktivitetsniveau bør Tinder også roses for at have udviklet en brugerflade, der er dejligt nem at navigere rundt i – også selvom det går godt, og det vælter ind med matches. Det er nemlig – takket være den fine brugerflade – aldrig noget problem at holde styr på flere samtaler ad gangen på Tinder.

Det gode

Det dårlige

Største danske

Målgruppe:

Alle

Antal brugere:

Rigtig mange

Primær aldersgruppe:

18-70 årige

Oprettelse:

0 kr.

Premium fra:

129 kr.

Dating.dk
Lækker brugerflade og mange medlemmer

Dating.dk er indiskutabelt blandt de mest populære datingsider og apps herhjemme målt på antallet af medlemmer, og lad os med det samme afsløre, at datingtjenesten bestemt har gjort sig fortjent til sin høje grad af popularitet. 

Hos Datinghelp.dk har vi testet alle de datingsider og apps, vi promoverer, og ingen klarede sig bedre i vores tests end Dating.dk, der samlet set scorede 8,9 ud af 10 i bedømmelse. Den høje rating skyldes blandt andet et skyhøjt aktivitetsniveau, gode funktioner, fornuftige priser og høj grad af seriøsitet blandt brugerne. 

Vi synes – som du nok fornemmer – at der er rigtig meget at rose Dating.dk for, og noget af det, vi gerne vil rose datingtjenesten for, er, at der er hjælp at hente, hvis du har svært ved at vurdere, hvem du passer godt sammen med. 

Dating.dk benytter nemlig en smart match-funktion, som – med afsæt i personlighedsanalyser af dig og de andre brugere – foreslår mulige matches til dig. Disse matches vil være personer, hvis holdninger, personlighedstræk, værdier og så videre harmonerer godt med den, du er, og hvad du søger. 

En anden funktion, som Dating.dk på ingen måde skal skamme sig over at byde på, er ‘Singler i nærheden’, hvor appen præsenterer dig for de profiler, som geografisk befinder sig i nærheden af dig. 

Det gode

Det dårlige

Målgruppe:

Unge

Antal brugere:

Primær aldersgruppe:

18-35 årige

Oprettelse:

0 kr.

Premium fra:

77 kr.

LOVOO
En af verdens hurtigstvoksende dating apps

Lovoo screenshot DK

Med 70 millioner brugere på verdensplan er LOVOO en af de helt store dating apps, og fortsætter appen med at vækste i samme tempo som hidtil, kan den snildt snige sig op på førstepladsen over de mest populære dating apps før eller siden. 

På nuværende tidspunkt er LOVOO – som i øvrigt er tysk – godt nok ikke at finde på smartphonen hos samtlige danske singler, men det ville ikke overraske os, hvis den inden for en overskuelig årrække ender med at være blandt de tre mest populære dating apps herhjemme. LOVOO leverer nemlig varen på stort set alle centrale parametre.

På mange måder er der tale om en klassisk dating app, hvor du opretter en profil og herefter swiper løs, indtil du får et eller flere matches. Langt de fleste benytter LOVOO på deres mobil, men faktisk kan du også benytte tjenesten online via LOVOOs hjemmeside. Hvis du ikke ønsker at swipe dig til kærlighed, kan du i stedet benytte den fine søgefunktion i appen. 

I vores test af LOVOO var vi især imponerende over brugervenligheden. Takket være små, fine instruktions-popups følte vi os taget godt i hånden og lærte lynhurtigt om de mange sjove og nyttige funktioner, som LOVOO byder på.

Er din nysgerrighed omkring LOVOO blevet vakt, vil det glæde dig at høre, at det er ganske gratis at oprette en profil på appen, og at du i princippet aldrig behøver at finde tegnebogen frem for at få succes på LOVOO. 

LOVOO benytter nemlig en såkaldt freemium-model, hvilket betyder, at du kan bruge de basale funktioner helt gratis – hvilket er rigeligt for de fleste. Værd at bemærke er det dog, at du med en gratis profil vil være underlagt en række begrænsninger, og at du vil kunne undgå disse ved at opgradere dit medlemskab til et betalt et af slagsen.

Det gode

Det dårlige

Målgruppe:

Unge

Antal brugere:

Mange

Primær aldersgruppe:

18-35 årige

Oprettelse:

0 kr.

Premium fra:

103 kr.

Badoo
Mød singler fra ind- og udland

Hvis du før har prøvet kræfter med Tinder, vil Badoo virke velkendt, for de to dating apps minder en del om hinanden. Hos Badoo skal du nemlig, ligesom hos Tinder, hovedsageligt swipe dig til kærligheden ved enten at skubbe de andre profiler til venstre for at ignorere dem eller til højre for at vise interesse. Hvis en af de personer, du skubber til højre, også skubber din profil til højre, bliver I et match, hvilket betyder, at I gratis vil kunne udveksle beskeder. 

Hos Badoo kan du indstille en række filtre, så du kun får vist de profiler, som matcher dine krav, når du swiper. 

Badoo er gratis at bruge, og du behøver i princippet aldrig betale for appen. Du kan dog, hvis du finder dankortet frem, købe dig til blandt andet større synlighed i appen, så flere af de andre brugere bliver eksponeret for din profil og forhåbentligt swiper dig til højre. Derudover giver et premium-medlemskab også adgang til en række andre funktioner, som ikke er nødvendige for succes, men som kan gøre det nemmere at få en eller flere single(r) på krogen.

På verdensplan har Badoo imponerende 300 millioner brugere, og disse kan du faktisk komme i kontakt med, hvis du ønsker det. Derfor vil du – via Badoo – kunne lande dates over det meste af verdenen. 

Badoo brander sig på, at appen ikke kun er for singler, som leder efter kærligheden. Det er dog vores erfaring, at langt, langt de fleste af brugerne – i hvert fald herhjemme i Danmark – har oprettet sig med intentioner om at finde en kæreste.

Det gode

Det dårlige

Målgruppe:

Alle

Antal brugere:

Mange

Primær aldersgruppe:

18-45 årige

Oprettelse:

0 kr.

Premium fra:

79 kr.

Match.com
Dating app for seriøse singler

Denne datingtjeneste, som blev lanceret helt tilbage i 1995, er i øjeblikket tilgængelig på 12 forskellige sprog i mere end 50 lande. 

Selvom Match.com oprindeligt startede som en datingside, benyttes den i dag i lige så høj grad som en dating app. Dog findes datingtjenesten stadigvæk også som datingside, hvorfor du også vil kunne benytte Match.com via din computer. Uanset om du benytter web- eller app-udgaven af Match.com, vil du få adgang til de samme funktioner, lige såvel som brugerbasen vil være den samme. 

Af særligt nævneværdige funktioner byder Match.com blandt andet på muligheden for at foretage videoopkald med de andre brugere. Ved at benytte denne funktion kan du nemt vurdere, om der er kemi med de personer, du er i kontakt med via Match.com, og om det giver mening at aftale en date med en eller flere af disse i den virkelige verden. 

Via Match.com kan du også benytte ‘shuffle’, som er datingtjenestens bud på en swipe-funktion, hvor du enten swiper til højre eller venstre for at udtrykke din interesse eller mangel på samme for de andre brugere. 

Hos Match.com kan du desuden – hvilket er ret unikt – vælge at søge efter partnere uden for Danmark. Som vi nævnte i starten, er dating appen tilgængelig i mere end 50 lande, og derfor puljen af singler enorm, hvis blot du er villig til at booke en flybillet for at komme på date.

Det gode

Det dårlige

Målgruppe:

Seriøse singler

Antal brugere:

Primær aldersgruppe:

18-34 årige

Oprettelse:

0 kr.

Premium fra:

79 kr.

Bumble
Dating app, hvor kvinden tager initiativet

Bumble screenshot DK

Ved første øjekast virker Bumble ikke specielt unik. Dating appens brugerflade minder nemlig meget om noget, du finder i andre lignende apps, og funktionerne adskiller sig heller ikke synderligt meget fra de funktioner, som de fleste konkurrenter byder på. Skinnet bedrager dog, for Bumble fungerer på sin helt egen måde.

Det unikke ved Bumble er, at det er op til kvinderne at række ud og starte dialogen med de andre brugere af appen. Mænd og kvinder kan begge frit swipe sig til matches i appen, men matcher en mand og en kvinde, er det kun sidstnævnte køn, som kan sende en besked til sit match. 

Ovenstående giver ekstra tryghed til kvindelige singler i appen, fordi de selv kan tage kontrollen og bestemme, hvilke mandlige brugere, som må sende dem beskeder. Appen kræver derfor af sine kvindelige brugere, at de er i stand til at tage styringen, da initiativet ikke længere er overladt til mændene, hvilket ellers er meget normalt i dating apps.

Ovenstående kan måske virke lidt uretfærdigt, hvis man er mand, men det er altså nu engang vilkårene og spillereglerne på denne dating app, som er enormt populær i især USA, hvor tjenesten sidder på omkring 22 % af det samlede datingmarked. 

Helt så populær er datingtjenesten endnu ikke i Danmark, hvor det fortsat halter lidt med at følge med konkurrenterne, hvis man udelukkende sammenligner med antallet af brugere.

Bumble kan i øvrigt benyttes til mere end blot dating, for opretter du en profil i appen, kan du også benytte ‘Bumble BFF’, hvor det handler om at finde nye venner og bekendtskaber, eller ‘Bumble Bizz’, hvor fokus er på at udvide sit professionelle netværk. 

Det gode

Det dårlige

For seriøse singler

Målgruppe:

Seriøse singler

Antal brugere:

Rigtig mange

Primær aldersgruppe:

25-64 årige

Oprettelse:

0 kr.

Premium fra:

199 kr.

Single.dk
Populær dating app med partnerforslag

Single.dk er blandt de største og mest populære dating apps herhjemme, og giver man platformen chancen, forstår man hurtigt, hvorfor denne er så populær, som tilfældet er.

Der er ingen tvivl om, at Single.dk – målt på antallet af brugere – er en af de førende tjenester i Danmark, og som en ekstra bonus er mere eller mindre samtlige af Single.dk’s brugere yderst seriøse omkring deres søgen efter en kæreste. 

Der er derfor tale om en oplagt dating app for dig, der søger den eneste ene og ikke blot tidsfordriv og sporadiske flirts. 

Hos Single.dk vil du – takket være en veludviklet matchalgoritme – løbende blive præsenteret for et utal af interessante og gode partnerforslag. Forslagene gives særligt med afsæt i en personlighedstest, du kan tage på platformen.

Som noget unikt kan du hos Single.dk vælge at oprette en anonym profil. Med en sådan skal de andre brugere sende dig anmodning, hvis de skal have lov til at se dine billeder på din datingprofil. 

Accepterer du ikke anmodningen, vil dine billeder forblive slørede for den person, der har sendt anmodningen. Denne funktion er især tiltænkt de singler, som gerne vil være diskrete i deres dating på nettet, og som ikke ønsker, at alle og enhver kan finde deres datingprofil.

Det gode

Det dårlige

Målgruppe:

Unge

Antal brugere:

Mange

Primær aldersgruppe:

18-45 årige

Oprettelse:

0 kr.

Premium fra:

62 kr.

Happn
Lokalitetsbaseret dating app

happn screenshot

Happn er en dating app, der er inspireret af alle de gange, man har gået forbi en smuk kvinde eller en nydelig mand, men ikke har haft modet til at tage kontakt. Efterfølgende kan man ærgre sig i dagevis, og måske støder man aldrig på personen igen, hvorfor chancen for kontakt for altid vil være borte.

I stedet for udelukkende at præsentere dig for singler i nærheden, ligesom Tinder gør det, vil du hos Happn fortrinsvist få vist de brugere, som du er stødt på i løbet af dagen. 

Den smarte app benytter nemlig den indbyggede GPS i din telefon til at kortlægge din placering i løbet af dagen, og krydses dine veje med en anden Happn-bruger, vil denne bruger dukke op i dating appen, når du swiper profiler til enten venstre eller højre. Det vil i øvrigt fremgå, hvorhenne jeres veje krydsede hinanden. 

Hvis du liker en anden profil, og denne liker dig tilbage, vil I blive et match (eller et ‘crush’, som det hedder i appen), hvorefter I gratis vil kunne sende beskeder til hinanden og eventuelt aftale at krydse veje igen – denne gang med vilje.

Det gode

Det dårlige

Mågruppe:

Ambitiøse singler

Antal brugere:

Rimeligt mange

Primær aldersgruppe:

30-55 årige

Oprettelse:

0 kr.

Premium fra:

199 kr.

PartnerMedNiveau
Dating app for veluddannede og seriøse singler

PartnerMedNiveau.dk er først og fremmest en datingside, men fordi datingtjenesten også tilbyder apps til både iOS og Android, giver det – i vores optik – god mening at inkludere tjenesten på denne liste over de bedste dating apps.

Det særlige ved Partner Med Niveau er, at tjenesten er meget specifik omkring sin målgruppe, som hovedsageligt er singler på 30+, som har en længere uddannelse bag sig, eller som er midt i en succesfuld karriere. Fordi målgruppen er så skarpt optegnet, finder du som udgangspunkt kun intellektuelt begavede brugere på siden. En påstand, der bakkes op af, at 65 % af brugerne en akademisk baggrund ifølge folkene bag. 

Det er en længere og omstændig proces at oprette sig hos Partner Med Niveau. For at få adgang skal du nemlig først svare på mere end 80 personlige spørgsmål, som sidenhen benyttes til at foretage en personlighedsanalyse. Denne analyse danner grundlag for de unikke partnerforslag, som du med fordel kan drage nytte af, når du langt om længe får adgang til tjenesten. 

Udover at foreslå dig specifikke profiler, som du passer særligt godt sammen med, kan du også benytte din personlighedsanalyse til selv at finde mulige modtagere af din kærlighed. 

Ved hver profil, du støder på via Partner Med Niveau, vil du nemlig finde et tal mellem 1 og 100. Dette tal indikerer, hvor godt et match du er med den profil, du besøger – i hvert fald ifølge Partner Med Niveaus matchalgoritme. 

Det gode

Det dårlige

Målgruppe:

Homoseksuelle

Antal brugere:

Rimelig mange

Primær aldersgruppe:

18-35 årige

Oprettelse:

0 kr.

Premium fra:

64 kr.

Grindr
Verdens største dating app for LGBTQ

Grindr screenshot

Selvom Grindr henvender sig til en minoritet i samfundet, kender rigtigt mange folk til den populære app, som var med til at gøre lokalitetsbaseret dating populært. 

Grindr har i dén grad sat sit aftryk på datingbranchen, for det er holdet bag denne app for LGBTQ-personer, som i 2009 introducerede verden for dating baseret på brugerens lokalitet bestemt af GPS-udstyret i brugerens smartphone. I dag findes der ikke mange dating apps, som ikke gør brug af GPS’en i brugernes smarthpone i et eller andet omfang, så man kan vist roligt sige, at Grindr revolutionerede online dating-branchen. 

Selvom ovenstående har været med til at gøre Grindr unik, har det – at Grindr benytter brugernes nuværende lokalitetsbestemmelser – desværre også givet dating appen et særligt ry for at være overfladisk og tiltænkt uforpligtende møder og sex i en baggård. 

Om du vil bruge appen til at finde et hurtigt knald eller til at finde prinsen i dit liv, er helt op til dig. Du bør dog være bevidst om, at langt fra alle brugere i appen er seriøse omkring deres søgen efter en partner. Mange jagter blot sex og sjov.

Grindr henvender sig til LGBTQ-personer, som leder efter andre med samme seksuelle præferencer, hvilket helt naturligt indsnævrer puljen af brugere. På verdensplan har dating appen dog alligevel, trods sin indsnævrede målgruppe, formået at tiltrække intet mindre end 11 millioner brugere.

Det gode

Det dårlige

+50.000 besøgende

.. har brugt vores platform til at finde kærligheden!

+20 datingsider og -apps

.. er blevet testet og vurderet af vores redaktion.

Det siger andre om os

Christina
Fantastisk service!
Læs mere
Jeg fik hurtigt hjælp af Casper. Jeg blev mødt med forståelse, god vejledning og feedback. Sjældent har jeg oplevet så god service!
Benedicte
Hurtigt svar
Læs mere
Hurtigt svar - god hjælp.
Thomas
Meget værdifuld side
Læs mere
Hurtigt svar og siden selv er meget værdifuld til at finde rundt i den store jungle af datingsider. Hvis én blev ikke nævnt på deres liste, så spørger man bare.

Dating apps FAQ

Hvilke dating apps er bedst?

Vi har testet samtlige dating apps, vi promoverer ovenfor, og givet dem hver især en samlet vurdering på mellem 0 og 10. Vores top10 ser ud som følger:

  1. Tinder (8,9)
  2. Dating.dk (8,9)
  3. LOVOO (8,8)
  4. Single.dk (8,8)
  5. Match.com (8,7)
  6. Happn (8,6)
  7. Badoo (8,1)
  8. PartnerMedNiveau (8,1)
  9. Bumble (8.0)
  10. Grindr (7,8)

Hvilken dating app er mest populær?

Det er faktisk ikke så let at svare på, hvilken dating app der er mest populær i Danmark, da svaret på dette spørgsmål afhænger af, hvad spørgeren mener med ordet ‘populær’.

Hvis spørgeren definerer ‘den mest populære dating app i Danmark’ som værende den app, der har allerflest medlemmer, så er der vist ingen tvivl om, at Tinder er den mest populære dating app i Danmark. 

Dog har vi ikke været i stand til at finde tal, der dokumenterer dette, men alle vores erfaringer tyder nu engang på, at Tinder har førertrøjen, hvad angår antallet af medlemmer.

Med spørgsmålet ‘hvilken dating app er mest populær?’ kan man dog også være interesseret i at få et indblik i, hvilken dating app forbrugerne sætter mest pris på at bruge, og hvilken dating app forbrugerne kaster mest ros efter. 

At svare på disse spørgsmål er ikke helt ligetil, da svaret dels er betinget af, hvilke kilder man vælger at bruge, men også, hvilke parametre man helt præcist opstiller med henblik på at måle, i hvilken grad en dating app bør anses som værende populær eller ej.

Skal vi lægge hovedet på blokken, vil vi sige, at Dating.dk og Single.dk har et fornuftigt ry blandt forbrugerne, og at det virker til, at deres brugere overordnet set er ganske begejstrede for de dating apps, som disse datingtjenester har lanceret.

Hvilke dating apps er gratis?

De fleste moderne dating apps benytter sig af en såkaldt freemium-model, hvilket betyder, at du kan benytte mere eller mindre samtlige funktioner i de fleste apps helt gratis. 

Når disse dating apps alligevel tjener penge, skyldes det, at brugerne har mulighed for at tilkøbe sig en række fordele, som vil kunne hjælpe dem med at komme i kontakt med endnu flere af de andre brugere, end de ville kunne med en gratis profil.

En del dating apps – heriblandt Lovoo, Tinder og Happn – benytter desuden også reklamer til at finansiering af driften. Derfor vil du – såfremt du ikke har et betalt medlemskab hos en af disse apps – blive mødt med et utal af kommercielle annoncer, når du swiper løs for at finde kærligheden.

En række dating apps på vores liste, heriblandt Dating.dk, Single.dk og Match.com, opererer desværre ikke med freemium-modellen. Disse apps tilbyder ganske vist gratis oprettelse, men de vigtigste funktioner – såsom at skrive med andre – er låst, medmindre du bliver betalende bruger.

Hvilken dating app skal jeg vælge?

Ulempen ved at have mange valgmuligheder er, at det kan være svært at finde frem til det – for en – perfekte valg. 

Dog vil vi sige, at hvis blot du vælger en af de dating apps, du finder på vores liste, kan du være ret sikker på, at du nok skal få en god online dating-oplevelse. 

Hvis du vil øge chancerne for at vælge den – for dig – perfekte dating app, bør du som det første afklare, hvad du egentlig ønsker at opnå ved at oprette dig på en dating app.

Ønsker du at finde en kæreste? Ønsker du blot at fordrive tiden lidt? Ønsker du at finde en sexpartner? Eller ønsker du noget helt fjerde?

Din hovedmotivation for at oprette dig har nemlig stor indflydelse på, hvilken dating app der passer bedst til dig.

Er du seriøs i din jagt på kærligheden, vil enten Dating.dk’s og Single.dk’s dating app ikke være noget tosset valg. 

Er du derimod mere interesseret i blot at få en masse bekræftelse og at fordrive tiden, er Tinder og Badoo de mest oplagte valg. 

Er du primært på udkig efter sexpartnere, er Tinder igen et godt bud på det perfekte valg.

Kan jeg finde kærligheden med en dating app?

Ja, det kan du helt klart! 

Vi kender faktisk til flere, som kan berette om, hvordan deres parforhold startede med et swipe til højre og nu involverer ægteskab, hus og børn. 

Vi bør dog nævne, at det ikke er uden grund, at mange dating apps har ry for at blive benyttede til at finde uforpligtende dates. 

Derfor er det ikke unormalt at støde på brugere i diverse dating apps, som ikke nødvendigvis søger den store kærlighed, men snarere et hurtigt knald. 

Det er ikke altid nemt at se forskel på de seriøse og useriøse brugere af dating apps, og derfor kan man fra tid til anden ende med at spilde tiden og måske endda også blive såret, når modparten ikke er klar på et seriøst parforhold, hvis man selv søger kærligheden. 

Hvor meget koster det at bruge en dating app?

Som vi tidligere har været inde på, opererer en del dating apps med de såkaldte ’freemium’-modeller, hvilket vil sige, at du hos disse får adgang til en række basale funktioner og vil kunne lykkes med at lande dates uden at skulle opgradere dit medlemskab til et betalt et af slagsen.

Fælles for alle de dating apps, der opererer med freemium-modeller, er dog, at du vil kunne opgradere dit medlemskab hos disse til et betalt et af slagsen og derved få adgang til en række eksklusive fordele.

Det er forskelligt fra app til app, hvilke fordele du vil kunne få ved at opgradere til et premium-abonnement, men typiske fordele kunne være:

  • Du slipper for reklamer
  • Ingen begrænsninger. Du vil kunne swipe så meget, som du vil. Ligeledes vil du kunne sende lige så mange beskeder, som du ønsker
  • Adgang til særlige funktioner, som vil kunne øge antallet af henvendelser og matches.

Hvis du ønsker et premium-medlemskab hos en dating app, er det forskelligt fra app til app, hvor meget du vil skulle betale. Langt de fleste dating apps forlanger dog omkring 100 kroner månedligt for et premium-abonnement.

Kan jeg date i udlandet med en dating app?

Med langt de fleste dating apps vil du også kunne date i udlandet, ja. Det er klart, at hvis du henter enten Single.dk’s eller Dating.dk’s app, vil du ikke støde på udenlandske brugere, da disse tjenester er 100 % danske, men hvis du derimod henter Tinder, Lovoo eller Badoo, vil du – såfremt du bevæger dig uden for Danmarks grænser – blive eksponeret for et utal af udenlandske brugere.

Fælles for de føromtalte tre apps er, at de fungerer ved hjælp af lokalitetsfunktionen i telefonen, og at de sørger for at eksponere en for brugere, som geografisk befinder sig relativt tæt på ens egen lokation.

Hvis du ønsker at benytte en dating app i udlandet, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at bare fordi en dating app er et hit i Danmark, er selvsamme app det ikke nødvendigvis i alle andre lande.

Et godt eksempel herpå er Tinder. I Danmark vil du – uanset hvor du måtte bo – opleve et højt aktivitetsniveau og møde rigtig mange profiler, du kan swipe igennem, før du ”har gennemført Tinder”.

I en del lande har Tinder dog slet ikke fået fat i samme omfang som i Danmark, hvorfor du vil opleve, at der blot vil være ganske få profiler, du kan swipe dig igennem, før ”du har gennemført Tinder” i disse lande.

Er dating apps kun for singler?

Vi føler os ret overbeviste om, at langt de fleste danskere vil have det rigtig ufedt med, hvis deres kæreste var på en dating app. 

Størstedelen af os har nemlig en forestilling om, at dating apps primært bliver brugt af folk, der ønsker at finde kærligheden, en flirt og/eller sexpartnere.

Vores erfaring er også, at langt de fleste brugere på diverse dating apps har et eller flere af ovenstående formål, men faktisk er der lavet en del undersøgelser af, hvorvidt brugerne på dating apps er singler eller ej, og flere af disse undersøgelser antyder, at dating apps ikke blot er for folk i forhold. 

Eksempelvis fremgår det i en undersøgelse fra 2015, at hele 42 % af Tinders brugere ikke er singler.

Kigger man på, hvordan Tinder overordnet definerer sig selv, er der heller ikke noget i definitionen, der antyder, at man som Tinder-bruger SKAL være single. Definitionen lyder nemlig således:

“Tinder er vokset til at blive verdens mest populære app for alle, der gerne vil møde nye mennesker. Tinder åbner en hel verden af muligheder for sine brugere.”

Som du kan se, definerer Tinder sig som værende app for alle, der gerne vil møde nye mennesker.

Har man brugt Tinder, så vil man dog vide, at langt de fleste brugere søger romantiske eller erotiske relationer. I hvert fald i Danmark. Derfor vil vi da som udgangspunkt hævde, at Tinder primært er for singler, og at dette også gælder for de andre dating apps, vi promoverer.

Vil du i kontakt med os?

Hvis du har forbedringsforslag eller bare gerne vil i kontakt med os, skal du endelig ikke holde dig tilbage. Vi kan kontaktes på info@datinghelp.dk, og vi svarer som regel inden for 24 timer.

Med henblik på at kunne give dig et overblik over de bedste datingsider har vi oprettet os på mere end 20 forskellige datingtjenester og testet disse dybdegående.

I vores vurdering af de forskellige datingtjenester har vi særligt lagt vægt på følgende parametre:

  1. Brugervenlighed
  2. Funktioner
  3. Seriøsitet
  4. Aktivitetsniveau
  5. Priser
  6. Sikkerhed

For hver datingtjeneste, vi har testet gælder det, at vi – i forhold til de seks ovenstående parametre – har givet individuelle karakterer fra 0 til 10.

Ligeledes gælder det, at vi har givet samtlige datingtjenester, vi har testet, en samlet karakter. Denne karakter vil altid være et udtryk for gennemsnittet af de individuelle karakterer.

Nedenfor fremgår de samlede karakterer for de datingsider, vi anser som værende de bedste. Ønsker du at se de individuelle karakterer for de enkelte sider, skal du klikke dig ind på anmeldelserne af disse.

Foruden vores egne konkrete erfaringer med de enkelte datingsider har vi – i forhold til vores bedømmelse – også inddraget førstehåndsberetninger fra andre. Det være sig blandt andet via anmeldelser på Trustpilot og deslige.